Topgunn står til at scorer kassen: Forventer at skovle millioner ind
Den danske hitmager vil sælge luksusvilla til svimlende millionbeløb – men ambitionerne stopper ikke der.

Den danske hitmager vil sælge luksusvilla til svimlende millionbeløb – men ambitionerne stopper ikke der.

»Du kan få tilbud for den røv, som du har …« synger musikeren Topgunn på megahittet 'Tilbud' fra 2013.
Men om han vil give tilbud på den luksusvilla, han netop har sat til salg for 40 millioner kroner, vides ikke endnu.
I hvert fald forventer han at tjene 20 millioner kroner skattefrit, hvis huset sælges til den udbudte pris, fortæller han selv til Politiken.
Det totalrenoverede hus, som ligger på Frederiksberg, var dog voldsomt ilde tilredt, da Oliver 'Topgunn' Gammelgård overtog det tilbage for to år siden.
Han beskriver, hvordan den tidligere ejer blandt andet havde efterladt en kop tis, og hvordan rotter frit løb på taget.
I alt rummer kæmpekassen mere end 500 kvadratmeter, og stort set samtlige kvadratmeter skulle nu igennem en omfattende renovering.
Dengang lagde musikeren 18 millioner kroner for villaen i København.
Men pengedrømmene stopper ikke her.
For Topgunn gad godt op på hele 100 millioner kroner.
Og hvad skal pengene så bruges på, tænker man måske.
»Det er da planen … ikke at skulle arbejde resten af mit liv«, siger han til Politiken.
Han forklarer videre, at han drømmer om ikke at arbejde for at tjene penge.