To danske biografer skifter navn
De har nemlig fået ny ejer.

De har nemlig fået ny ejer.

To biografer i københavnsområdet skifter navn. Og det sker i dag, torsdag.
Der er tale om Big Bio Nordhavn og Big Bio Herlev.
Fremover vil de i stedet hedde henholdsvis Nordhavn Bio og Herlev Bio, og navneskiftet sker af en logisk grund, lyder det i en pressemeddelelse.
De har nemlig fået nye ejere og bliver i fremtiden en del af Nordisk Film Biografer.
»Vi byder to velfungerende biografer og et dygtigt hold velkommen,« siger bestyrelsesformand Asger Flygare Bech-Thomsen:
»Der er skabt noget stærkt i både Nordhavn og Herlev, og vores ambition er at bygge videre på det – ikke at lave det om. De to biografer er topmoderne og passer rigtig godt ind hos os i Nordisk Film Biografer.«
Personalet vil stadig være det samme i de to biografer.
Der findes nu 26 Nordisk Film Biografer på tværs af landet, mens der stadig er en enkelt Big Bio-biograf tilbage i Holstebro.
Ejerforhold og navneskift er stadig så nye, at de respektive hjemmesider for Big Bio og Nordisk Film Biografer torsdag morgen ikke er opdaterede.