Lørdag aften løber Danmarks Indsamling 2020 af stablen på DR1, hvor der er fokus på børn på flugt.

Indsamlingsshowet bliver sendt fra Vejle Musikteater, og der bliver doneret flotte summer fra hele Danmark.

Kongehuset har blandt andet valgt at donere 750.000 via to fonde.

Det er Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, der står bag donationen.

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond støtter kulturelle, videnskabelige og sociale formål i form af konkrete projekter.

Den fond støtter Danmarks Indsamling 2020 med 500.000.

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond støtter humanitære, sociale, kulturelle, videnskabelige samt idrætslige, uddannelsesmæssige og almennyttige formål.

Fonden støtter indsamlingen med 250.000.

Flere kendte danskere sidder klar ved telefonen for at tage imod donationer. Blandt andet Birthe Kjær.
Flere kendte danskere sidder klar ved telefonen for at tage imod donationer. Blandt andet Birthe Kjær. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Kongehuset oplyser om donationen fra de to fonde på deres egen hjemmeside.

Men det er bestemt ikke kun kongehuset, der har doneret med et flot beløb lørdag aften. Grundfoss har doneret 100.000 kroner, mens Novo Nordisk har doneret 2,5 millioner kroner.

Danmarks Indsamling blev sendt for første gang i feburar 2007.

Mark Stokholm, Tine Gøtzsche og Lise Rønne er værter for Danmarks Indsamling 2020.