Nu afslører den ellers konfliktsky Tina Lund, at der er skruet op for dramaet i den kommende sæson.

Der er lagt i kakkelovnen til nye konflikter blandt de medvirkende i 'Forsidefruer' på TV3 til efteråret. Det afslører Tina Lund over for Realityportalen.dk.

I tidligere episoder har vi været vidne til kold luft mellem nogle af fruerne, når Amalie Szighety, Karina van d'Ahé, Jannie Ree, Jackie Navarro, Gunnvør Dalsgaard og Tina Lund har slået sig løs i realityserien. Og sådan bliver det bestemt også i den kommende sæson.

»De fleste af pigerne har jeg det godt med, men nogle af dem er jeg ikke fan af. Det kommer til udtryk i de nye afsnit til efteråret. Her siger jeg min mening og tager afstand,« fortæller Tina Lund, der dog ikke ønsker at fortælle, hvem det er, hun har set sig sur på.

Tina Lund har dog ikke kun oplevet hadefuldheder under sin medvirken, men også indgået et nyt venskab:

»Til gengæld er jeg blevet rigtig tæt veninde med Gunnvør. Hun besøger os sammen med sine børn i sommerhuset. Vi har det hyggeligt, og vores børn har det sjovt,« fortæller realitystjernen, der for tiden holder ferie i Rågeleje, inden hun om nogle uger vender tilbage til Dubai.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk