Joe Exotic blev kendt fra Netflix-hittet 'Tiger King', der ender med at udfolde en forbrydelse, som den 59-årige dyrepasser nu sidder fængslet for.

Og nedturen fortsætter.

Joe Exotic har nemlig sendt en skilsmisseansøgning afsted – og det kan tilsyneladende kun gå for langsomt med at få hans kommende eksmand, Dillon Passage, til at skrive under.

For ifølge TMZ, der har set den juridiske anmodning, så er de fire års ægteskab »ugenopretteligt ødelagt« i Joe Exotics øjne.

Dilon Passage og Joe Exotic. (Foto: Instagram/Joe Exotic)
Dilon Passage og Joe Exotic. (Foto: Instagram/Joe Exotic)
Vis mere

Dillon Passage har da også allerede tilbage i juli måned præsenteret sin nye kæreste John på via Instagram.

Men alligevel har han altså endnu ikke fået underskrevet skilsmissepapirerne.

Og det vil Joe Exotic gerne have snart sker.

»Dillon, vær nu bare sød at skrive under, og gå væk,« skriver 'Tiger King'-stjernen på Twitter.

På opslaget viser han ligeledes et billede af en pressemeddelelse fra advokatfirmaet, der håndterer hans skilsmissesag.

Her gøres det klart, at 'Tiger King'-stjernen ønsker, at »de begge kan komme videre med deres liv og blive skilt hurtigt og i mindelighed«.