To gamle kendinge gør comeback, når 'Luksusfælden' snart har premiere på en ny sæson.

Herudover har TV3-programmet scoret en helt ny ekspert til holdet.

Den nye pige i klassen hedder Mette Djernis, er 33 år, gift og mor til to børn, lyder det i en pressemeddelelse.

Hun har en solid baggrund i den finansielle verden med erfaring både som både bank- og pensionsrådgiver, og så er hun uddannet Cand merc. jur. fra Copenhagen Business School.

Mette Djernis er ny kvinde på holdet.
Mette Djernis er ny kvinde på holdet. Foto: Viaplay Group
Vis mere

Herudover vender Sesilie Munk, Louise Fredbo-Nielsen, Kenneth Hansen og Jan Swyrtz tilbage til den taskforce, der skal hjælpe økonomisk trængte danskere på ret kurs.

Og så er to afhoppere kommet kravlende tilbage.

Den ene er det tidligere folketingsmedlem Mette Reissmann, der fra 2011 til 2019 – efter at have slået sit navn fast som 'Luksusfælden'-ekspert – var valgt ind for Socialdemokratiet.

Den anden gamle kending er Carsten Linnemann, der ellers valgte at stoppe i programmet i 2020.

Carsten Linnemann og Mette Reissmann er tilbage.
Carsten Linnemann og Mette Reissmann er tilbage. Foto: Lars E Andreasen/Viaplay Group
Vis mere

Det skete, fordi han ønskede mere tid med familien, lød det dengang.

'Luksusfælden' er tilbage 30. august på TV3 og Viaplay.