Brad Pitt og Leonardo DiCaprio i samme film, mænd (og nu også kvinder) i sort og ikke mindst Woody og Buzz Lightyear med smil på læben og tårer i øjnene.

Selvom vejrudsigten lyder på spredte snebyger, nærmer sommeren sig. Og selvom streamingkanalerne nærmest flyder over af det, de på nydansk kalder 'special content', så er der stadig mange gode grunde til at gå i biffen.

Lærredet er større, lyden er vildere, billedet er skarpere og popcornene smager bare bedre. Og som sædvanligt er sommerprogrammet en broget blanding af geninspilninger, flyvende superhelte, muskelsvulmende actionbøffer og faretruende gigantmonstre.

Her er ti film, du bare skal se, før bladene igen skifter farve. LØVERNES KONGE, 17. juli:

'Løvernes Konge' - På en helt ny måde
'Løvernes Konge' - På en helt ny måde Foto: PR
Vis mere

Disney benytter den mest skelsættende computerteknik, når de genindspiller deres klassiske familiefilm.

'Skønheden og udyret' var en succes, mens 'Dumbo' floppede.

Nu er turen kommet til historien om den lille Simba, der skal overtaget jobbet som løvernes konge, efter hans far blev dræbt.

CHILD'S PLAY, 18. juli:

Child's Play. Chucky er tilbage igen-igen.
Child's Play. Chucky er tilbage igen-igen. Foto: PR
Vis mere

Det er ingen ringere end Star Wars' Luke Skywalker alias Mark Hamill, der lægger stemme til den ualmindeligt grimme og tilsvarende morderiske dukke Chucky i denne genindspilning af gyserklassikeren fra 1988.

Siden dengang er Chucky dukket op i mange elendige fortsættelser.

Men denne gang forsøger producerholdet bag 'IT' at højne kvaliteten.

'ONCE UPON A TIME IN HOLLYWOOD', 15. august:

'Once Upon a Time in Hollywood' - Leonardo DiCaprio og Brad Pitt i samme film.
'Once Upon a Time in Hollywood' - Leonardo DiCaprio og Brad Pitt i samme film. Foto: PR
Vis mere

For første gang spiller Brad Pitt og Leonard DiCaprio med i samme film.

Det er Quentin Tarantino, der har skrevet manuskriptet og instruerer. Og endelig er 'Once Upon a Time in Hollywood' den sidste film, Luke Perry nåede at indspillle.

Filmen udspiller sig i 1969 - i tiden efter Charles Mansons grusomme mord. Margot Robbie, Al Pacino og Dakota Fanning medvirker også.

'YESTERDAY', 27. juni:

'Yesterday' - Tænk hvis Beatles aldrig havde eksisteret ... men du kendte alle sangene.
'Yesterday' - Tænk hvis Beatles aldrig havde eksisteret ... men du kendte alle sangene. Foto: PR
Vis mere

På papiret lyder denne komedie som én af sommersæsonens vildeste.

Efter en knallertulykke, der koster ham begge fortænder, vågner en amatørmusiker (Himesh Patel) op i en verden, hvor Beatles aldrig har eksisteret.

Scoopet er, at vores helt kender alle sangene. Og derfor kan han bilde alle (bl.a. James Cordon og Ed Sheeran) ind, at det er ham, der har skrevet mesterværker som 'Yesterday', 'Help' og 'Let it Be'.

'MEN IN BLACK - INTERNATIONAL', 13. juni:

Men in Black International
Men in Black International Foto: PR
Vis mere

22 år efter originalen genopstår det sortklædte hold af alien-jægere.

Denne gang spiller bla. Liam Neeson, Tessa Thompson og Chris Hemsworth hoverollerne, og i stedet for kun at jage rumvæsner i New York, rykker Men in Black ud i den store verden.

Komisk action i både Paris og London.

'SPIDERMAN - FAR FROM HOME', 4. juli:

'Spiderman - Far From Home'. Peter Parker svinger sig i Paris ... og Venedig
'Spiderman - Far From Home'. Peter Parker svinger sig i Paris ... og Venedig Foto: PR
Vis mere

Ligesom i den nye 'Men in Black'-film tænker det nye kapitel af 'Spiderman'-eventyret globalt.

Under en skolerejse, hvor han troede, at han kunne nyde livet som helt almindelig teenager, bliver stakkels Peter Parker (Tom Holland) kontaktet at Avengers-holdets leder.

Og så går den vilde jagt i gang - denne gang med både Venedig og Paris som ramme.

GODZILLA - KING OF MONSTERS, 30. maj:

Godzilla hæger igen.
Godzilla hæger igen. Foto: PR
Vis mere

Godzilla vender tilbage.

Og det klassiske japanske monster er større og vildere end nogensinde.

Tilhængere af klassisk rock kan glæde sig til filmens kendingsmelodi, en genindspilning af Blue Oyster Cults 'Godzilla'. Og det yngre publikum vil nikke genkendende til friske filmstjerner som Vera Farmiga, Millie Bobby Brown og Ken Watanabe.

'ROCKETMAN', 30. maj:

'Rocketman' - Historien om Elton John
'Rocketman' - Historien om Elton John Foto: PR
Vis mere

Efter Queen-filmen Bohemian Rhapsodys Oscar-succes forsøger filmens instruktør, Dexter Fletcher, sig med en biografisk dramatisering.

Denne gang af Elton John liv.

Den virkelige Elton har allerede sagt god for Taron Egerton, der både lægger stemme og ansigt til filmversionen af poplegendens liv.

'FAST AND FURIOUS PRESENTS: HOBBS AND SHAW', 1. august:

'Hobbs and Shaw' – The Rock og Jason Statham fortsætter deres roller fra 'Fast and Furious'-serien.
'Hobbs and Shaw' – The Rock og Jason Statham fortsætter deres roller fra 'Fast and Furious'-serien. Foto: PR
Vis mere

Efter Paul Walkers tragiske og voldsomme død spurgte producenterne bag successerien 'Fast and Furious' sig selv: Hvordan fortsætter vi uden seriens helt?

Løsningen ankommer nu i form af den ultimative buddy-film med en actionbøf i hvert ringhjørne, Dwayne Johnson og Jason Statham.

Som ekstra krydderi dukker verdens mest sexede mand (ifølge bladet People Magazine) Idris Elba også op.

TOY STORY 4, 29. august:

'Toy Story 4' - The Toys are back in town. Wood og Buzz vender tilbage.
'Toy Story 4' - The Toys are back in town. Wood og Buzz vender tilbage. Foto: PR
Vis mere

Mange har sikkert stadig tårer i øjnene efter den sublime 'Toy Story 3'.

Og nu kommer endnu et afsnit i sagaen om Andys spillevende legetøj.

Det er stadig Tim Allen og Tom Hanks, der forsyner henholdsvis Buzz og Woody med deres stemmer.

Og i den danske version kan vi endnu engang glæde os til Thomas Eje og Preben Kristensens suveræne stemmearbejde.