»Jeg tror, at der er mange, som har haft tanken 'Hvad nu hvis man bare flygtede fra det hele? Hvad hvis man bare gik i kiosken efter smøger og dukkede op 14 år senere i Thailand?'«

Sådan siger Thomas Skov til B.T. i anledning af, at han er med i sæson to af Kanal 5-programmet 'Jaget vildt – Kendte på flugt'.

Programmet går ud på, at fire par af danske kendisser skal flygte og skjule sig fra et hold af politiefterforskere i ti dage i Danmark. Det var en udfordring, som den 35-årige journalist Thomas Skov, der i denne sæson danner makkerpar med iværksætter Emil Thorup, ikke kunne sige nej til.

Og Thomas Skov kan ikke garantere, at han ikke laver et flugtforsøg igen.

De medvirkende i sæson to af 'Jaget Vildt - Kendte på Flugt' er Thomas Skov med Emil Thorup, Mille Gori med Micky Skeel, Mikkel Kessler med Michael Maze og Morten Münster med sin mor, Hanne Münster.
De medvirkende i sæson to af 'Jaget Vildt - Kendte på Flugt' er Thomas Skov med Emil Thorup, Mille Gori med Micky Skeel, Mikkel Kessler med Michael Maze og Morten Münster med sin mor, Hanne Münster.
Vis mere

»Jeg har fået en smule smag for at være på flugt. Emilie og ungerne skal ikke vide sig for sikre derhjemme. Hvis man kunne få lov til at komme på flugt en gang hver anden måned, ville det være magisk,« lyder det fra Thomas Skov med et glimt i øjet.

Deltagerne har fået lov til at planlægge deres flugt på førstedagen. Her smider Thomas Skov et usædvanligt kort. Nemlig sin svigermor.

»Uanset hvilken ballade jeg roder mig ud, så er hun altid klar til at hjælpe. Det er jo ret unikt at have det sådan med sin svigermor. Hvis jeg ringede til hende midt om natten, og jeg fortalte, jeg var kommet ud i noget skidt, så ville hun stå klar,« siger Thomas Skov.

Hvilke lignende situationer har hun stået klar i?

»Så har det nok mest været, hvis der var nogle børn, som skulle passes, eller noget vasketøj, der skulle klares, men det her har nok været topmålet af det, hun har hjulpet mig med,« siger Thomas Skov grinende.

Du kan følge med i Thomas Skov og Emil Thorups flugt fra efterforskerne på Discovery+, hvor du kan streame de to første af snit allerede nu. Programmet sendes i tv'et om torsdagen.