Siden optagelserne til den seneste sæson af 'Landmand søger kærlighed' sluttede, er kærligheden kun vokset mellem landmanden Thomas Bertram og Nicoline Grim.

I slutningen af programmet fik amorinerne mellem de to frit løb, og under et hotelophold i december gik Thomas på knæ. Nicoline sagde ja, og parret skal giftes til maj på Dronninglund Slot i Nordjylland.

»Vi har det stadig rigtig godt sammen. Følelsen er anderledes i forhold til andre, jeg har datet. Og vi er der i vores liv, hvor vi ved, hvad vi vil med fremtiden og er meget enige om det,« fortæller Nicoline Grim til TV2.

Nicoline Grim siger i slutningen af programmet, at hun gerne vil giftes, før hun skal have børn.

Og det er der stadig ikke planer om, forsikrer Thoma Bertram. Parret venter 'som udgangspunkt lige lidt' med familieforøgelsen.

Efter programmet rev Nicoline Grim teltpælene op og flyttede fra Holbæk til Jerslev nær Brønderslev, hvor Thomas bor på sin gård.

Det er gået rigtig godt, og hun føler sig nu hjemme i det nordjyske, fortæller hun til TV2.

TV2 meldte sidste år ud, at der også i 2019 kommer en sæson af det populære dating-program.