Den amerikanske Hollywood-stjerne Leonardo Di Caprio har købt rettighederne til at lave en amerikansk version af 'Druk'. Thomas Bo Larsen er skeptisk. Det skriver Her og Nu.

Det tog ikke lang tid fra, at 'Druk' var blevet hyldet som Oscarvindere, til at Leonardo Di Caprio havde købt rettighederne til filmen.

'Another Round' er arbejdstitlen, der bliver arbejdet ud fra. Skuespillerplottet er endnu ikke offentliggjort, men flere medier er kommet med sit besyv på, hvem der kunne udfylde rollerne godt.

Blandt andet Soundvenue. Deres bud kan du finde her.

Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Holdet bag filmen med Lars Ranthe, Mads Mikkelsen, Susse Wold, Thomas Vinterberg, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang ankommer, da Zentropa og Nordisk Film holder gallapremiere og rød løber på Thomas Vinterbergs drama Druk i Nordisk Film Biografer Imperial, onsdag den 23. september 2020.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Ida Marie Odgaard

Thomas Bo Larsen, der medvirkede i den oprindelige 'Druk', er en af dem, der skal se den amerikanske version. Noget han glæder sig meget til, men også har en vis skepsis omkring.

»Leonardo Di Caprio får kam til sit hår, tror jeg. Jeg tror, at filmen er meget svær at kopiere, for den amerikanske mentalitet er noget helt andet end den danske. Men man kan jo aldrig vide. Folk bliver jo rørt af de menneskelige ting, at man både dør af grin og tudbrøler i den her film. Og det er dét, filmen kan,« fortæller Thomas Bo Larsen.

Det er Leonardo Di Caprios produktionsselskab, Appian Way, der har købt rettighederne til filmen, og der spekuleres i, om han skal spille Mads Mikkelsens rolle.

Amerikaner har i de sidste måneder også kunnet nyde godt af en anden dansk film. 'Retfærdighedens ryttere' har nemlig vist sig at være en stor succes på den amerikanske streamingtjeneste Magnolia. Den historie kan du læse mere om her.