Den prisvindende Netflix-serie ‘The Crown’ er kendt for at gengive historiske begivenheder med stor akkuratesse. Alligevel kom den seneste sæson på gaden med en detalje, der er alt andet end en præcis gengivelse af virkeligheden.

Torsdag kom første del af den sjette og sidste sæson af ‘The Crown’ på Netflix.

Sæsonen cirkulerer primært om forholdet mellem prinsesse Diana og rigmandssønnen Dodi Fayed.

Forholdet endte brat om aftenen 31. August 1997, da de to kørte galt og døde efter at være blevet jagtet rundt i Paris’ gader af paparazzier.

Forholdet mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed portrætteres af Elizabeth Debicki og Khalid Abdalla
Forholdet mellem prinsesse Diana og Dodi Fayed portrætteres af Elizabeth Debicki og Khalid Abdalla Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I serien – såvel som det formentlig er sket i virkeligheden – flyver Dodi Fayeds far, den egyptiske forretningsmand Mohamed Al-Fayed, til Paris for at identificere sin søns lig.

Da han trækker ligklædet fra sønnens ansigt, bryder han sammen i gråd. Det er meget troværdigt skuespil af skuespilleren bag karakteren, Salim Daw.

En anderledes utroværdig præstation finder sted på metalbordet foran ham, hvor liget ligger. Som seer opdager man hurtigt, at skuespiller Khalid Abdalla ikke er lige så død som karakteren, han spiller.

For som en levende person har han brug for at trække vejret – og det kan ses.

Mens den grædende far stjæler de flestes øjne, vil den opmærksomme seer bemærke, at ligklædet løfter og sænker sig et par gange over ligets mave.

Den britiske skuespiller Khalid Abdalla har tidligere medvirket i flere film og tv-serier. Blandt spillede han med i 'Marvel'-serien 'Moon Knight' og filmen 'Drageløberen'. 

Anden del af ‘The Crown’s sidste sæson får premiere på Netflix 16. December.