'Paradise'-parret har besluttet at forevige deres kærlighed til hinanden med tatoveringer.

Den sidste tid har flere af årets paradisoer festet i Sunny Beach i Bulgarien. Her har den ikke fået for lidt, og der er ingen tvivl om, at de har festet og givet den gas til den helt store guldmedalje.

To af dem, der har været afsted, er Teitur og Anne, der har opbygget et tæt venskab efter de mange uger, hvor de har dannet par på ‘Paradise Hotel’.

De to startede ellers med at have sex på hotellet, men forholdet udviklede sig til et godt venskab i stedet.

Anne og Teitur besluttede sig derfor for at forevige deres kærlighed til hinanden under opholdet i Sunny Beach:

– Anne og jeg havde snakket om at få en tatovering sammen i længere tid, men det var ikke noget, vi har planlagt. Vi havde bare snakket om, at det kunne være sjovt. Da vi så var stive i Sunny Beach, fik vi dem så lavet, da vi også tænkte, at det kunne være en perfekt afslutning på en perfekt ferie. Vi er bedste venner, og vi ved, at vi kommer til at være venner hele livet, fortæller Teitur til Realityportalen.dk.

– Jeg har tegnet Annes tatovering, og hun har tegnet min, og så er det Cecilie fra ‘Ex on the Beach’, der har lavet dem. Hun kom nemlig til Sunny Beach den aften, hvor vi besluttede os for det. Så mødte vi hende lige udenfor Den Glade Viking, hvor vi så valgte at blive tatoverede. Vi er glade for dem, selvom vores design måske ikke lige er det pæneste, da de jo blev lavet i fuld tilstand. Men det er jo rigtig sjovt at have sådan en tatovering, så vi fortryder dem ikke, fortsætter han og tilføjer, at Jonass ikke har noget imod, at Anne fik en Teitur-tatovering, selvom det er ham og Anne, der har sex:

– Han sagde ikke så meget, han ved godt, hvor gode venner Anne og jeg er, griner Teitur.

Se billederne af Teitur og Annes tatoveringer herunder:

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

 

Foto: Privat
Foto: Privat
Vis mere

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk