Jeg kan tydeligt huske første gang, jeg mødte Mads Mikkelsen. Jeg var netop startet som praktikant på avisen MetroXpress, og jeg skulle interviewe skuespilleren i forbindelse med den amerikanske film ‘De Tre Musketerer’, der blandt andet havde Orlando Bloom på rollelisten – og i øvrigt ikke var en særlig god film.
Jeg var naturligvis galopperende nervøs.
På daværende tidspunkt boede jeg hjemme på min fars sofa i Frederikssund, mens jeg ledte efter en lejlighed i København.
Skæbnen ville, at der var metroproblemer den morgen, og jeg måtte i panik skrive en sms til fotografen om, at jeg umuligt kunne nå interviewet til tiden. Da jeg endelig ankommer til filmselskabets lokaler, pinlig og svedende, forventede jeg at møde en fornærmet stjerne. Men sådan skulle det ikke gå.
»Nååå, jeg troede ellers, du kom fra metro … Express!« lød det fra Mads Mikkelsen, der efterfølgende klukkede af sin egen far-joke – og jeg elskede ham for det.
Mads Mikkelsen er siden blevet en international verdensstjerne, men som den fortabte søn er han meget belejligt vendt hjem til fædrelandet i år – hvor vi måske har haft allermest brug for ham.
På næsten Phillip Fabersk manér har han formået at blive et samlingspunkt i et coronaefterår ved at være her, der og alle vegne.
Først Thomas Vinterbergs ‘Druk’, der i skrivende stund er set af godt 800.000 danskere, og siden ‘Retfærdighedens Ryttere’, der trods sin korte tid i biografen har rundet 400.000 solgte billetter.
Mens Phillip Faber blev symbolet på det nedlukkede forår, hvor vi sad hjemme i stuerne, er Mads Mikkelsen ham, vi har set på i efteråret. Tiden, hvor vi kunne gå ud og mødes i biografmørket. Tiden, hvor vi grinte igen.
Jeg ved ikke med jer, men jeg har haft mange snakke i dette efterår, der på et eller andet tidspunkt er havnet i sætningen: »Ej, har du set Druk? Den dér scene med Mads Mikkelsen til sidst …«
De, der har set scenen, ved, hvad jeg taler om – og jeg vil ikke spoile den for resten. Det er den for god til. Og jeg har personligt selv fået lyst til at starte til jazzballet.
Ud over to kæmpesucceser i de danske biografer runder Mads Mikkelsen også lige sit 2020 af med at overtage Johnny Depps rolle i ‘Fantastic Beasts 3’.
Vi danskere elsker, når vores stjerner bliver bemærket i det store udland, og i tilfældet Mads Mikkelsen har vi i mange år været langt forbi ‘bemærket’. Han er en regulær, international stjerne – og helt fortjent.
For Mads Mikkelsen er en hamrende dygtig skuespiller, og så under man ham nok også i særlig grad succesen, fordi han faktisk også virker som et oprigtigt rart menneske, og han husker, hvor han kommer fra.
Hvis der er noget, der er endnu bedre end danskere, der slår igennem internationalt, så er det, når de også stadig husker os herhjemme.
Mads Mikkelsen kunne nok blive i det store udland, hvis han havde lyst, men når Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen ringer, så står han klar. Også selvom det med garanti ikke indbringer ham nær så mange penge på kontoen som en Netflix-produktion eller en udenlandsk skurkerolle.
Da Mads Mikkelsen i sin tid sagde ja til de projekter, vi har set i biografen i år, kunne han umuligt vide, at han ville ende med at sprede lidt tiltrængt stjernestøv på vores gråmelerede coronahverdag – men tak for det!
