»Det her program handler om musik - ikke om 'det er synd for min meddommer'.«

Sådan lyder det fra gruppen Sway, der fredag aften måtte forlade 'X Factor', efter de endte i farezonen med Kali.

Vi møder dem i presserummet efter showet, hvor de med tårer i øjnene bevæger sig over til det område, hvor de skal stå og afgive interviews.

Det var Thomas Blachman, der valgte at sende Ankerstjernes pigegruppe hjem, da han ikke mente, at Oh Land skulle stå tilbage med kun én deltagere. Havde sendt Kali hjem, så ville Ilona være ene kvinde i kategorien 23+.

»Hvorfor skulle det være en god begrundelse, det forstår jeg ikke,« siger Tiffany, og Roya stemmer i:

»Det er virker underligt,« siger hun.

Dog har de fire piger stor respekt for 34-årige Kali, der fik lov til at blive endnu en uge.

»Men Kali er også for sindssyg. Han fortjener det,« siger Roya.

Men føler i jer uretfærdigt behandlet?

»Nej, det er bare en trist omstændighed - eller uheldige omstændigheder - der gør, at vi røg ud i dag,« siger Camilla.

Hun  er sikker på, at de havde fået lov til at blive, hvis de var endt i farezonen sidste uge. Altså under dette års første liveshow af 'X Factor'.

»Vi havde så mange planer - og så mange gode sange. Så det er trist, at det stopper nu,« siger Camilla.