Hvis du var fan af 2000ernes helt store ungdomsfilmserie, American Pie, er der godt nyt.

Der bliver angiveligt produceret en ny film til 'American Pie'-franchiset, og det er angiveligt skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Sujata Day, der skal skrive den.

Det skriver The Hollywood Reporter.

Hun er stor fan af American Pie-filmene, som hun skrev på Twitter.

»Jeg er besat af frække komedier, og American Pie er en af mine favoritter! Så spændt på at arbejde på denne film.«

I de originale American Pie-film følger man en flok drengevenner, der forsøger at komme af med deres uskyld inden de skal på college.

Og det går ikke stille for sig for flere af filmens karakterer.

Det blev i alt til fire film med det originale American Pie-cast og fem spin-offs.

Om det originale cast er med i den nye film vides ikke, da filmens handling endnu ikke er offentliggjort.

Sujata Day har spillet med i serien 'Insecure' og filmen 'Four Samosas'. Hun har også skrevet og instrueret 'Definitions Please' fra 2020.