Endestationen kom for Gina Michaels, efter at hun havde været i farezonen med gruppen Echo.

Dommer Lars Ankerstjerne måtte tage den endelige beslutning, da dommer Oh Land ville holde på sin gruppe, imens Thomas Blachman ville holde på sin deltager Gina Michaels.

Gruppen Echo var meget berørt, og derfor tog Lars Ankerstjerne beslutningen hurtigt.

»Jeg vil ikke trække pinen ud mere,« sagde Lars Ankerstjerne, inden han sagde farvel til Gina Michaels.

Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Temaet for de sange, som deltagerne fredag aften skulle optræde med, var 'Sange fra 2018/2019'.

Der var derfor flere nutidige hits på scenen. Oh Land havde blandt andet valgt Cardi B-hittet 'I Like It' til Maria og Bea, og både Thomas Blachman og Lars Ankerstjerne var imponerede over rapgruppen.

»Jeg elskede hvert sekund af det der. Kæft, hvor er i bare seje. Godt gået. I momenter ligner i de bedste bud på "breakout"-stjerner i det her format,« sagde Lars Ankerstjerne.

Han havde valgt et andet stort hit til 15-årige Live Vogel, der sang popstjernen Ariana Grandes 'God Is A Woman'. Oh Land kaldte hendes præstation for »dejlig og tiltrængt.«

Hugo Helmig. X Factor liveshow 3, fredag den 14. Marts 2019.
Hugo Helmig. X Factor liveshow 3, fredag den 14. Marts 2019. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Der er meget mere styrke, der kommer frem nu, end vi hidtil har set,« sagde hun.

Lars Ankerstjernes 18-årige deltager Patrick Smith har to gange været i farezonen og var dermed favorit hos bookmakerne til at ryge ud i fredagens liveshow. Men sådan gik det ikke.

Han spillede nummeret 'Sort tulipan' af Folkeklubben og gav efter sin optræden en spraymalet sort tulipan til Oh Land, der smittede af på hende.

Thomas Blachman gav dog den unge selverklærede spillemand en opsang.

»Du sælger noget, som ikke skal sælges. Det bliver kækt, og det bliver corny. Det går jeg imod. Du skal skrue ned for charmen, mand,« sagde Thomas Blachman.

Inden det blev afgjort, hvem der skulle i farezonen, gæstede Thomas Helmigs søn, Hugo Helmig, scenen med sit nummer 'Young Like This' fra albummet 'Juvenile'.

Der er nu seks deltagere tilbage i 'X Factor'. De kæmper videre næste fredag klokken 20.00.

Årets finale afholdes den 12. april i Horsens. Den kommende X Factor-vinder er allerede nu booket til at spille på festivalen Smukfest i august. Derudover er der en pladekontrakt med Sony på højkant samt to ugers indspilning i det legendariske Sonic Vista Studio på Ibiza.

Genoplev showet i LIVE-BLOGGEN herunder: