Det var ikke kun den røde løber, der var udskiftet med live videosignaler ved årets Emmy Awards, som foregik virtuelt med stjernerne siddende derhjemme.

Mange af stjernerne havde også ladet deres festtøj blive i skabet og i stedet iført sig noget mere afslappende: nemlig nattøj.

Det skriver People, som har lavet en lille oversigt over en række af nattens vindere, som modtog deres hyldest i nattøj.

Herunder kan du se nogle af dem:

Foto: ABC
Foto: ABC
Vis mere

Den 51-årige skuespillerinde Jennifer Aniston åbnede showet i et studie sammen med aftenens vært, Jimmy Kimmel.

Her var hun iført 'normalt' tøj.

Men da hun senere vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i 'The Morning Show', var hun i ført en lyserød morgenkåbe.

Jennifer Aniston havde dog krydret sit outfit med lidt blingbling i form af en kæmpe dimanthalskæde.

Foto: ABC
Foto: ABC
Vis mere

Også Gabrielle Union havde fundet badekåben frem i dagens anledning.

Den amerikanske skuespillerinde lignede mest af alt én, som lige var kommet ud af badet.

Hvor Jennifer Aniston havde tilføjet en diamanthalskæde til sit badekåbe-outfit, havde Gabrielle Union i stedet tilføjet en badehætte.

Den 47-årige skuespillerinde hjalp Jimmy Kimmel med at introducere HBO-serien 'Insecure' med en rap, som undervejs blev afbrudt af hendes mand, Dwayne Wade.

Den amerikanske skuespiller Mark Duplass vandt prisen som bedste mandlige birolle ved årets prisuddeling.

Det gjorde han for sin præstation i 'The Morning Show'.

Han delte på Twitter et billede af sit outfit, som var nattøj i bedste smoking-stil.

Se flere stjerner i nattøj herunder:

Komikeren Jane Lynch.
Komikeren Jane Lynch. Foto: E!
Vis mere

Skuespillerinden Rachel Brosnahan.
Skuespillerinden Rachel Brosnahan.
Vis mere

'The Handmaid's Tale'-stjernen Samira Wiley.
'The Handmaid's Tale'-stjernen Samira Wiley.
Vis mere