Sia Lily Salvarli kunne meget vel være kommet til at hedde Kate.

Det afslører Stephanie 'Geggo' Salvarli i torsdagens sæsonpremiere på 'Familien fra Bryggen', hvor også Lone og Birthe – og Allan – er oppe at vende.

Stephanie 'Geggo' Salvarli og hendes mand, Cengiz Salvarli, blev i sidste måned forældre til deres anden datter og kunne få dage senere fortælle, at den lille ny havde fået navnet Sia Lily Salvarli

Men i afsnittet, som er optaget, mens Reality-deltageren endnu var gravid, bliver seerne vidner til en sand brainstorm.

Stephanie Karma Salvarli.
Stephanie Karma Salvarli. Foto: TV3
Vis mere

»Egentlig skulle hun slet ikke have haft et mellemnavn. Men så tænkte jeg, at man kunne give hende svigermors,« siger 'Geggo' og argumenterer med, at hun selv har givet lidt af sit eget ophav videre, idet storesøster har fået navnet Alba Ann Salvarli efter sin oldemor, Linse Kesslers afdøde mor 'Mopper' med det borgerlige navn Ann Patricia Christiansen.

»Så kunne hun hedde Birthe eller hvad?,« spørger Linse Kessler med rynkede bryn.

»Min svigermor hedder da ikke Birthe?« siger Stephanie 'Geggo' Salvarli tydeligt forvirret og tilføjer:

»Du ved da godt, hvad min svigermor hedder?«

Efter lidt forvirring bliver de to Brygge-damer enige om, at Cengiz Salvarlis mor hedder Kate, og at Linse Kessler troede, hendes datter hentydede til Kates (ikke-eksisterende) mellemnavn, som Linse Kessler åbenbart gik ud fra var Birthe.

Cengiz Salvarli.
Cengiz Salvarli. Foto: TV3
Vis mere

Med det på plads fortæller Stephanie 'Geggo' Salvarli, at hun og ægtemanden havde spurgt deres datter, om hun ville vælge lillesøsters mellemnavn.

»Og så siger jeg: 'Alba, hvad skal lillesøster hedde til mellemnavn?' Og så sagde hun: 'Allan!'. Og så tænke jeg: 'Fuck!'« siger Stephanie 'Geggo' Salvarli.

»Hun elsker 'Allan'. Det er vi gang med at overbevise hende om at lade være med, for det bliver mærkeligt til en pige med Allan til mellemnavn, synes jeg,«

Det er Linse Kessler tilsyneladende enig i, for hun mener heller ikke, at 'Lone Allan' er et særlig godt navn til hendes barnebarn. Hvilket får 'Geggo' til at sige:

»Jeg kan allerede nu sige, det bliver ikke Lone.«

Mellemnavnet blev som bekendt Lily, og det endte faktisk med at være Alba, der valgte det, fortalte Linse Kessler, da B.T. talte med hende for nylig.

»'Geggo' og Cengiz ville gerne have et mellemnavn til hende, men det skulle have en betydning, og så spurgte de Alba,« sagde hun.

Selvom det i programmet kunne lyde som om, at Linse Kessler ikke engang kender Cengiz Salvarlis' mors navn, så er det ikke rigtigt, fortalte hun, da hun i samme forbindelse nævnte, at hun havde fået opbygget et godt forhold til sine børnebørns farmor.

»Der er kun en mormor og en farmor med i spillet, for jeg har ikke en kæreste, og farfar lever ikke længere. Men farmor og jeg har et godt samarbejde. Hun er mega flink.«