Hun var ikke helt barn, men heller ikke helt voksen, da hun første gang dukkede op på skærmen.

Stephanie Salvarli fortæller, hvordan det har været at blive voksen i spotlightet, og hvorfor hun tør byde sin datter livet i kameraernes søgelys.

For selvom de gode sider langt overstiger de dårlige, så er der dage, hvor reality-kendissen bare ville ønske, hun kunne gå ud ad døren uden at blive genkendt.

»Jeg kan godt have dage, hvor jeg bare tænker 'øj, hvor gider jeg ikke at blive genkendt nogle steder i dag', men det er et luksusproblem. Jeg har selv valgt det, kan man sige,« siger hun.

Cengiz og Stephanie er både blevet gift og har fået deres datter Alba i løbet af de 16. sæsoner, der har været af 'Familien fra Bryggen'. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Cengiz og Stephanie er både blevet gift og har fået deres datter Alba i løbet af de 16. sæsoner, der har været af 'Familien fra Bryggen'. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Hun slår fast, at hendes indgangsvinkel nok havde været anderledes, hvis hun ligesom mange andre reality-kendisser blev udsat for meget 'hate' på de sociale medier.

'Familien fra Bryggen'-stjernen fortæller, at hun vil skyde på, at hun 95 procent af tiden kun får positiv respons på de ting, hun laver.

Hun understreger, at hun overordnet er glad for sit liv.

»Det er specielt at vokse op på skærmen, og det er vist kun dem fra 'Årgang 0', som kan tale med om, hvordan det er,« siger hun.

Én af de svære ting, som Stephanie Salvarli skulle igennem for rullende kameraer, var, da hun mistede sin elskede mormor, kendt som Mopper.
Én af de svære ting, som Stephanie Salvarli skulle igennem for rullende kameraer, var, da hun mistede sin elskede mormor, kendt som Mopper. Foto: David Leth Williams
Vis mere

Seere har fulgt den 29-årige stjerne igennem forhold, mødet med sin far, at få titlen som mor og for nylig at blive gift med sin kæreste, Cengiz Salvarli.

De to sidder sammen på en fortovscafé på Christianshavn i forbindelse med pressemødet på 16. sæson af 'Familien fra Bryggen' og fortæller om deres liv, som nysgerrige kan følge hver torsdag klokken 20.

Netop brylluppet var dog én aften, hvor parret ønskede, de kunne have været i fred, men tidspunkt og sted var lækket, og 20 pressefolk mødte op og blev der, indtil man skød fyrværkeri af ud på natten.

»Det var irriterende. Når man siger, at man ikke ønsker, de er der, og de så ikke accepterer det,« fortæller Cengiz Salvarli.

Stephanie Karma Salvarli fik sin datter Alba og har efterføgende valgt, at pigen skal være en del af den lille familie, som Danmark kender så godt fra fjernsynet.
Stephanie Karma Salvarli fik sin datter Alba og har efterføgende valgt, at pigen skal være en del af den lille familie, som Danmark kender så godt fra fjernsynet. Foto: Stephanie Karma Christensen
Vis mere

Parret havde betalt for vagter, som gjorde et godt arbejde med at holde de ubudne gæster væk fra festlighederne.

»Det var dyrt at hyre de vagter. Men igen, vi har jo selv valgt at være i offentligheden, og det må jo betyde, at vi gør noget rigtigt, siden vi er så interessante,« lyder det fra Stephanie Salvarli.

Hemmeligheden bag at klare sig igennem at vokse op på skærmen uden at få for mange knubs er ifølge Stephanie Salvarli, at hun ikke har gennemgået de store identitetskriser.

Hun har været sig selv hele vejen igennem, siger hun, og så er der måske nogle momentane uheldige valg af foundation og tykkelse på øjenbryn, siger hun.

Den 16. sæson af 'Familien fra Bryggen' starter 22. august 2019, og her skifter Linse blandt andet navn til Lenina Colemann.
Den 16. sæson af 'Familien fra Bryggen' starter 22. august 2019, og her skifter Linse blandt andet navn til Lenina Colemann. Foto: TV3
Vis mere

Stephanie Salvarli er også blevet mor, mens seerne har kunnet følge med, og hendes datter Alba er en del af den lille familie fra Bryggen.

Parret har gjort sig store overvejelser om, hvordan og hvorfor deres 3,5 år gamle datter skal være med i programmet.

»Alba er jo ikke på kontrakt,« forklarer Cengiz Salvarli.

»De kan ikke ringe og bede om, at Alba skal medvirke i et eller andet bestemt. Det er os, der har hende med og bestemmer.«

For dem er det helt naturligt, at Alba er med i 'Familien fra Bryggen', hvor de stoler hundrede proocent på produktionsholdet, som de kalder deres 'tv-familie.' Hvis de ikke havde datteren med, så ville interessen bare være endnu større for hende, siger de.

»Vi har hende jo ikke med ud til alt muligt, og vi har hende ikke med på den røde løber, og vi kommer heller aldrig til at have hende med i andet end 'Familien fra Bryggen',« siger Cengiz Salvarli.

Igennem de 16 sæsoner, der er lavet af det populære program, der bliver sendt på TV3, er der opbygget en tillid til filmfolkene.

Der er ingen behov for at tjekke eller garantere sig, at de bliver redigeret og klippet ordentligt, for parret ved, at de ender med at fremstå, lige som de er, når de ser episoderne

De har tænkt sig at blive ved med at lave 'Familien fra Bryggen', så længe de gider det.

»Jeg ser ikke mig selv stoppe foreløbigt,« siger Geggo, som Stephanie Salvarli også er kendt som.

»Hvis jeg en dag tænker 'jeg gider ikke at tage ud og lave noget i dag, som hele Danmark skal se', så trækker jeg stikket på stedet, ligemeget hvad det skal koste mig.«

Ægtemanden er enig. Han mener, de skal stoppe den dag, de ikke har mere interessant at byde på – når programmet ikke har mere 'gods' i sig, som han siger.

I den nye sæson af 'Familien fra Bryggen' kan seere glæde sig til at følge parret på deres bryllupsrejse. Første afsnit blev vist torsdag aften klokken 20.