Efter kontroversielle opslag på diverse sociale medier har 'Star Wars'-stjernen Gina Carano fået sparket.

Hun havde sin dagligdag på den populære spinoff-serie 'The Mandalorian', hvor hun spiller Carasynthia 'Cara' Dune.

»Gina Carano er ikke længere ansat af Lucasfilm, og der er ingen fremtidsplaner, hvor hun indgår,« fortæller en talsmand fra Lucasfilm i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Når det er sagt, var hendes opslag på de sociale medier, hvor hun nedværdigede mennesker baseret på deres kulturelle og religiøse identitet, et afskyeligt og uacceptabelt opslag.«

Cast members Pedro Pascal and Gina Carano pose at the premiere for the television series "The Mandalorian" in Los Angeles, California, U.S., November 13, 2019. REUTERS/Mario Anzuoni
Cast members Pedro Pascal and Gina Carano pose at the premiere for the television series "The Mandalorian" in Los Angeles, California, U.S., November 13, 2019. REUTERS/Mario Anzuoni Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Carano delte flere kontroversielle opslag på sin Instagram-story tirsdag nat – heriblandt et, hvor hun sammenlignede nutidige politiske forskelle med behandlingen af ​​jøder i Nazityskland.

'Jøder blev banket i gaderne – ikke af tyske soldater, men af deres egne naboer … også børn,' lød det i starten af opslaget.

'På grund, at historien er blevet ændret, så forstår de fleste folk ikke, at for at komme til det punkt, hvor nazistiske soldater let kunne samle tusindvis af jøder, fik regeringen først deres egne naboer til at hade dem bare for at være jøder. Hvordan adskiller det sig fra at hade nogen for deres politiske synspunkter?'

Opslaget kom oprindeligt fra en anden profil, men var blevet delt af Carano.

Opslaget var dog allerede væk onsdag formiddag – inklusive et opslag, hvor Gina Carano havde skrevet: 'Jeff Epstein dræbte ikke sig selv.'

Det er ikke første gang, Carano har stået for kontroverser på de sociale medier.

I november blev hun kritiseret for at mobbe folk, der foretrækker et specifikt ord, da hun opdaterede sin Twitter-profil med 'beep/bop/boop', som hun senere har fjernet igen.

Ud over at være droppet af filmselskabet Lucasfilm er hun også blevet droppet af agentbureauet United Talent Agency.