»Hvad skal jeg gøre? Ligegyldigt hvad jeg beslutter, er der nogen, der bliver kede af det,« siger Sommai Molbæk om det dilemma, hun de seneste år har været fanget i.
Det er ti år siden, vi lærte hende og manden Niels at kende i DR-dokumentaren ‘Fra Thailand til Thy’. Nu er hun blevet 66. Niels 75. Livet et helt andet end før.
»Altså, det er ikke det samme mere. Nu, hvor jeg ikke længere arbejder, ville jeg flytte tilbage, hvis jeg selv skulle vælge.«
»Men jeg har barn og barnebarn her. Og en gammel mand. Jeg er ikke stærk nok til at flytte fra ham. Han har brug for mig,« siger hun om manden gennem 27 år.
Det var i 1992, at Sommai forlod Pattaya i Thailand og kom til Danmark for at blive fru Molbæk og slå sig ned i det nordvestjyske Thy.
Hun var én af de første thaipiger i det vindblæste, lille lokalsamfund.
»En stille og rolig landsby. Der var ikke mange udlændinge. Og ikke så mange fordomme som nu,« husker hun.
For ligesom årene i Danmark har forandret hende, har også dét land, hun dengang tog til sig, ændret sig. Og ikke alt til det bedre.
Det, der gør hende mest ked af det, er, at danskernes holdning til udlændinge og flygtninge smitter af på den gruppe, hun selv tilhører.
»Fordi nogle kommer hertil og er for afhængige af jeres samfund, er loven blevet strammet, så det er sværere at flytte herop,« siger hun og fortsætter:
»Men thailændere er ikke flygtninge.Vi får ingen hjælp. Når vi bliver gift med en dansk mand, skal han skrive under på, at han kan forsørge os. Og gør han ikke det, bliver vi sendt hjem.«
»Alle thailændere, som er gift her, arbejder og betaler skat og gør ligesom jer. Men når man laver sådan en lov, gælder den alle. Og det synes jeg er forkert,« siger hun med indignation i stemmen.
Gennem årene har Sommai Molbæk selv formidlet kontakt mellem mange thailandske piger og danske mænd.
Selvom de ikke alle er hendes fortjeneste, bor der i dag 939 thaipiger på Thy-egnen. Men flere og flere kommer i klemme i systemet på grund af den ændrede lovgivning.
»Bare tag Mint,« siger hun forarget om sagen om den 14-årige Mint fra Køge, der i efteråret blev udvist.
»Hvorfor får hun ikke lov til at blive her? Hun har gået i skole her, hun skal nok komme til at klare sig godt.«
Sommai Molbæk er ikke i tvivl om, at hun var rejst hjem, hvis lovgivningen i 1992 var lige så stram, som den er nu.
Dengang tog hun kun sin yngste søn på syv med til Danmark. Siden flyttede én mere hertil, mens en datter har bosat sig i Schweiz. De øvrige ældre børn blev i Thailand.
»Havde jeg ikke fået mulighed for at få mine mindste børn med, var jeg rejst tilbage til Thailand. For det var jo også på grund af dem, at jeg kom hertil. For at vi skulle have et bedre liv,« forklarer hun.
»Hvis jeg kun kunne få lov til at arbejde her og sende penge hjem til dem, jamen, hvad så med mine børn? De har brug for mig. Jeg kan ikke leve uden dem,« siger Sommai Molbæk.
Dermed er vi tilbage ved det dilemma, som hun de seneste år ikke har kunnet knække. For hverdagen på hjemmebanen i Thy har forandret sig meget.
Godt nok kan parret stadig hver vinter rejse til Thailand et par måneder, men Sommai Molbæk tør ikke spå om, hvor længe hendes mand fortsat er i stand til at tage den lange rejse.
»Vi har det jo godt nok. Og jeg har haft et godt liv med Niels her i Danmark. Men han er blevet 75, bliver hurtigt forpustet og kan ikke så meget mere,« fortæller hun og tilføjer hurtigt:
»Forhåbentlig har han nogle år endnu. Men efter at jeg er blevet pensionist, kniber det med at få tiden til at gå. Jeg går bare sammen med min mand 24 timer i døgnet. Det er lidt for meget. Jeg har for meget tid til at tænke.«
Hun sukker inderligt.
»Lige nu er jeg meget forvirret over, hvor jeg egentlig hører til. Jeg er født og opvokset i Thailand og bliver mere og mere thai med alderen.«
»Og ikke for at kritisere jer, men I har for lidt med hinanden at gøre. Især i alderdommen. I min kultur tager børnene sig af deres forældre, når de bliver gamle. Og det savner jeg,« siger Sommai Molbæk ligeud.
Nu hvor hun ikke arbejder længere, vil hun gerne flytte tilbage til Thailand. Men hun står med et dillemma. For hendes mand vil gerne blive boende i Danmark, som han ikke kan sige farvel til.
»Niels har brug for mig. Jeg har brug for ham. Hvis jeg tager til Thailand, vil han, mine børn og børnebørn her og i Schweiz savne mig. Hvis jeg bliver her, vil dem i Thailand savne mig.«
»Det er ikke nemt at være mig,« griner hun og erkender, at dilemmaet ikke lige er til at knække.
»Jeg finder vel nok ud af det en dag.«
For tiden kan dokumentaren 'Fra Thailand til Thy' genses på dr.dk
