Sofie Torp har overtaget rollen som Rose i den nye 'Afdeling Q'-film 'Marko Effekten'.

Rollen er i de tidligere film blevet spillet af hendes kollega Johanne Louise Schmidt. De to er til dagligt veninder, og derfor har det været ekstra vigtigt for Sofie Torp at gøre rollen til sin helt egen.

»Vi har selvfølgelig snakket meget, om hvordan vi hver især læser hende. Hun har også givet mig nogle fif, til hvordan jeg skal spille hende, men jeg har gjort en dyd ud af at starte et andet sted end, hvor Johanne sluttede. Ellers havde jeg jo bare været en dårligere udgave af hende.«

Sofie Torp har sammen med resten af castet bundet sig til 'Afdeling Q'-setuppet i de næste 12-14 år. Den lange forpligtelse ser hun som en fordel.

Sofie Torp sammen med Ulrich Thomsen og Zaki Youssef til gallapremiere på 'Marco Effekten'. Foto: Jacob Heinel.
Sofie Torp sammen med Ulrich Thomsen og Zaki Youssef til gallapremiere på 'Marco Effekten'. Foto: Jacob Heinel.
Vis mere

»Jeg synes, det er fedt. I takt med rollen bliver ældre, bliver jeg og de andre skuespillere jo også ældre. Så jeg tror udviklingen bliver meget naturlig. Det ser jeg egentlig kun som en fed ting.«

Selvom kalenderen allerede er godt booket de næste mange år, kommer man ikke kun til at se Sofie Torp i rollen som Rose fremover.

»Jeg har mange projekter i gang. Nogle vil sige lidt for mange. Jeg elsker at lave teater, så det kommer jeg også helt sikkert stadigvæk til at lave.«

»Men den her aftale føler jeg, at jeg har fået struktur over min karriere de næste mange år. Nu ved jeg, at hvert andet år har jeg det her, og det, synes jeg, er rart.«

Den næste film i 'Afdeling Q'-serien begynder optagelserne til næste sommer.