Sofie Linde blev taget med bukserne nede, da hun fredag var vært på 'X Factor' for allersidste gang.

Mens tårerne strømmede ned af hendes kinder, blev hun tilsunget af både nuværende og tidligere deltagere, som i al hemmelighed havde øvet en afskedssang og var taget til Randers for at synge den til hende.

Siden 2016 har Sofie Linde været vært på programmet. Men fra næste år er det slut.

Hvem der kommer til at afløse hende er usikkert. Til gengæld står det soleklart, at hun vil blive savnet.

Sofie Linde kunne ikke holde tårerne tilbage.
Sofie Linde kunne ikke holde tårerne tilbage. Foto: Anthon Unger
Vis mere

»Hele Danmark kommer til at savne dig, for du har om nogen 'X Factor',« lød det fra tidligere dommer Remee, der pludselig tonede frem på storskærm.

Det samme gjorde Mette Lindberg, Sanne Salomonsen, Lars Ankerstjerne og Martin Jensen, som alle har været dommere, mens Sofie Linde har styret skuden.

Det samme har Oh Land, der ikke blot er Sofie Lindes tidligere kollega, men også er blevet hendes veninde.

»Du har altid været en rygrad for alle, når bølgerne er gået højt. Dem, der får glæde af dig nu, er heldige,« sagde hun fra storskærmen.

ccc
ccc Foto: Anthon Unger
Vis mere

Sofie Lindes nye planer er ikke meldt ud. Sikkert er det dog, at hendes mand, Joakim Ingversen, og deres to børn, Trine og Søs, får glæde af hende de næste mange fredag aaftener hvor hun ikke skal stå på 'X factor'-scenen i Brøndby.

Og også de sendte en hilsen fra storskærmen:

»Vi elsker dig, mor. Du er verdens sejeste.«

Overraskelsen kom tydeligvis bag på Sofie Linde, der brød sammen i hulken og nærmest måtte hjælpes af scenen.

»Jeg skal lige samle mig og minde jer om at stemme på aftenen hovedroller,« nåede hun at sige med grådkvalt stemme, inden hun kunne gå ud bag scenen og tørre øjnene.