Sofie Linde forstår ikke, at Pia Kjærsgaard i den forgangne uge smed De Konservatives Mette Abildgaards baby ud af folketingssalen.

Den populære 'X Factor'-vært blev selv mor sidste år og har ofte haft sit barn med på arbejde. Det har aldrig været noget problem, fortalte hun efter aftenens 'X Factor'-show.

»Ja, det fungerer super godt. Efter min mening må man have baby med i flyet, på arbejde og så videre, så længe det ikke er til stor gene for nogen.«

Sofie Linde havde ikke hørt om ugens historie i Folketinget, hvor formand Pia Kjærsgaard ikke ville have Mette Abildgaards baby i folketingssalen, da der skulle en afstemning i gang.

Sofie Linde.
Sofie Linde. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Da Sofie Linde fik forklaret ugens historie, var hun på Mette Abildsgaards side.

»Det er jo aldrig en mors drøm at have en baby med på arbejde. Så der må man være lidt tolerant og medsøsterlig,« fortalte hun med et smil.

I aftenens 'X Factor'-show blev det Ankerstjernes unge sanger Patrick, der blev stemt ud af Thomas Blachman efter at have været i omkamp med Oh Lands pigegruppe Echo.

Aftenens tema var filmhit.