Sofie Gråbøl scorer flotte filmroller på stribe og lever af at stå på en scene, men bag facaden døjer den 50-årige skuespillerinde også med en dyb nervøsitet, når hun skal være på.
»Meget af min måde at arbejde på handler om at snyde mig selv og min hjerne. Jeg bliver ikke tændt af, at nu er det mit øjeblik. Jeg bliver totalt lammet af det,« fortæller Sofie Gråbøl til B.T.
Skuespillerinden har det især svært, når hun skal stå frem som personen Sofie Gråbøl. Selvom hun i sit professionelle virke stiller sig selv til rådighed, er det noget ganske andet, når hun i skikkelse af sin privatperson eksempelvis skal holde en tale eller, som da B.T. møder hende, have taget billeder af en fotograf.
»Jeg bliver tit utilpas, for jeg har det ikke ubetinget godt med opmærksomhed,« fortæller skuespilleren.
Hun forstår godt, hvis folk rynker på næsen over, at en skuespiller, der selv vælger at stille sig frem, omvendt ikke kan lide opmærksomheden.
»Jeg bliver ved med at føle mig utilstrækkelig, men det er klart, der er et paradoks i det: 'Hvorfor stiller du dig op på en scenen, hvis det er så ubehageligt for dig? Så lad da være. Der er noget krukket i at have det sådan',« siger Sofie Gråbøl med en tydelig irritation over sig selv i stemmen.
Nervøsiteten og genertheden har altid fulgt hende, men heldigvis er nogle ting dog blevet nemmere med årene.
»Da jeg var yngre, var det et mareridt at tage til læseprøve, jeg var fuldstændig ildrød i hovedet, og det var meget pinligt og frustrerende. Sådan er det HELDIGVIS ikke mere,« fortæller Sofie Gråbøl, der i høj grad bruger skuespillet som en flugt fra sig selv.
»Når jeg spiller, tænker jeg ikke på, hvordan folk kigger på mig, fokus er flyttet fuldstændigt,« som hun siger.
Sofie Gråbøl er i øjeblikket aktuel i både Paprika Steens julekomedie ‘Den tid på året’ og Lars von Triers anmelderroste film ‘The House That Jack Built’ om en bestialsk seriemorder.
Under indspilningerne af sidstnævnte film oplevede Sofie Gråbøl også stik af nervøsitet.
»Jeg var nok lidt ekstra nervøs, for når der er noget, man rigtig gerne vil, vil man jo gøre det godt. Jeg blev så sindssygt glad, da han spurgte mig, fordi jeg virkelig beundrer ham dybt,« siger Sofie Gråbøl, som også tog sig selv i at blive en lille smule befippet over mødet med filmens hovedrolleindehaver.
»Da jeg var ung var Matt Dillon et kæmpe idol, han er en super dygtig filmskuespiller og har en kæmpe maskulin udstråling. Så det er klart, jeg blev starstruck,« lyder det begejstret fra Sofie Gråbøl.
»Det er klart, jeg skulle også lige over det, men han var super fantastisk, og mange af de megastjerner, Trier tiltrækker, er vant til at sidde i trailere lavet af guld og arbejde med flere hundrede mennesker. Så man kunne mærke, han nød at være ude i en skov med et lille hold,« tilføjer skuespilleren.
Hun blev også en smule benovet over mødet med en af sine andre medspillere, Riley Keough, som er ingen ringere end Elvis Presleys barnebarn.
»Jeg sad og snakkede med hende, og jeg kunne slet ikke fokusere på, hvad hun sagde, så jeg måtte stoppe hende og sige: 'Undskyld, jeg kan slet ikke høre, hvad du siger, for du ligner din morfar så meget, og jeg var stor fan af Elvis'. Den hørte hun tit,« griner Sofie Gråbøl.
Trods filmens voldsomme tematikker beskriver skuespillerinden arbejdet med The House That Jack Built som ekstremt behageligt og givende som skuespiller. Det var først, da klapsalverne og blitzlysene indfandt sig efterfølgende, at skuespillerinden blev utilpas. På den røde løber under filmfestivalen i Cannes var hun både nervøs og tænkte, at hun ikke var god nok til at være der.
Hun håber stadig, at hun med tiden kan lære at knække koden og blive mindre nervøs, men hun havde troet, det i en alder af 50 år ville være slut.
»Det irriterer mig, at det ikke er blevet bedre. Jeg synes, der er en myte om, at når man bliver rigtig voksen, hviler man i sig selv og er befriet fra tvivl og usikkerhed. det er ikke min erfaring. Tvivlen og usikkerheden er den samme,« lyder det fra Sofie Gråbøl.
»Så er det selvfølgelig heller ikke en større lidelse, og jeg synes jo bagefter, det har været sjovt at være der på den røde løber. Jeg skal bare lige lære at nyde de øjeblikke,« siger skuespilleren.
