Han designede den mest omtalte kjole i 2022 – den pink sag Helle Thorning-Schmidt havde på til Dronningens regentjubilæum i september sidste år. 

Under Copenhagen Fashion Week i år gik Tessa, Dar Salim, Trine Dyrholm og Helle Thorning-Schmidt catwalk for ham.

Søren Le Schmidt er 100 procent på hjemmebane, når han har nål og tråd i hånden og designer nyt tøj. 

Derfor er det også oplagt, at han netop nu er dommer i DR-programmet ‘Danmarks næste tøjdesigner’.

Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt ankom sidste år til dronningens 50-års regentjubilæum i en kjole designet af Søren Le schmidt. Kjolen blev efterfølgende kåret til årets kjole.
Tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt ankom sidste år til dronningens 50-års regentjubilæum i en kjole designet af Søren Le schmidt. Kjolen blev efterfølgende kåret til årets kjole. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men når han på fredag står på dansegulvet ved premieren på 20. sæson af TV2’s ‘Vild med dans’, bevæger den 35-årige designer sig ind i et for ham totalt ukendt land:

»Jeg har aldrig været på et dansegulv og har ingen idé om, hvad min krop gør,« siger han og sætter trumf på: 

»Der er aldrig nogen, der har kunnet få mig ud på et dansegulv. Da min kone og jeg blev gift, dansede vi ikke, men stod brudevalsen bag baren.«

Men nu skal det være anderledes.

Søren Le Schmidt og Mie Moltke var klædt i et matchende sæt designet af Søren Le Schmidt, da der var pressemøde forud for årets sæson af TV 2s 'Vild med dans'.
Søren Le Schmidt og Mie Moltke var klædt i et matchende sæt designet af Søren Le Schmidt, da der var pressemøde forud for årets sæson af TV 2s 'Vild med dans'. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Derfor har han sagt ja til at danse med Mie Moltke, så længe dommerne og seerne lader ham gå på dansegulvet om fredagen. 

Selv er han spændt på, hvordan det bliver at være lærlingen fremfor eksperten.

»Når jeg tidligere har lavet tv, har jeg altid været på hjemmebane. Her er jeg virkelig på dybt vand, men der er også noget befriende ved at få lov til at kaste sig ud, hvor man slet ikke kan bunde - og bare lege.«

Helt på gyngende grund vil han dog ikke være. Søren Le Schmidt har nemlig planer om – udover at øve sig i de eksotiske dansetrin, at kreere flere af de kjoler, som hans dansepartner Mie Moltke vil danse i under konkurrencen. Det fortæller han i videoen, som du kan se herover.