Den nye indspilning af Disney klassikeren ‘Snehvide,’ har skabt stor kritik af filmens hovedrolleindehaver.

Den latinamerikanske skuespiller Rachel Zegler scorede hovedrollen i den moderne udgave af 'Snehvide' tilbage i 2021. En rolle som mange fans har et ømt punkt for. 

I flere interviews har den unge skuespiller dog givet udtryk for, at hun bestemt ikke kan lide fortællingen i dens originale form, og det har gjort flere fans utilfredse. 

De mener, at Zegler forsøger at gøre filmen ‘woke,’ og forstår ikke, hvorfor hun vil spille en rolle, som hun ikke kan lide.

Dramaet udspiller sig specielt på det sociale medie TikTok, hvor flere videoer viser fans protesterer over Zeglers udtalelser.

I en video gennemgår en ung kvinde, hvordan de forskellige Disney-prinsesser bliver fejlfortolket. Hun viser Zeglers udtalelser:

»At kritisere Disney-prinsesser er ikke feminisme. Alle kvinder er ikke ledere og alle kvinder vil ikke være ledere. Og det er okay. Det er ikke antifeminisme at ville forelske sig eller blive gift,« siger hun i videoen.

»At tænke at en kvinde er mindre værd, fordi hun gerne vil elskes og accepterer hjælp fra en anden i stedet for at ‘girl-bosse’ sin vej frem, er ikke feministisk,« tilføjer hun.

En anden TikToker kom også op i det røde felt af forargelse over skuespillerens udtalelser.

»I hvert enkelt interview jeg har set hende i, er hun så selvglad og nedladende. Hvis det her er Disneys forsøg på at få kvinder til at se deres film, så tror jeg ikke, at de gør deres job ordentligt,« fortæller hun.

Hun tilføjer i videoen, der er set mere end ni millioner gange:

»Hun får os til at lyde som om vi kun er kvinder, hvis vi hader kærlighed og romance. Vi eksisterer kun, hvis vi gerne vil være leder. Jeg vil aldrig se den her film.«

Det er i flere interviews, at Zegler er kommet med udtalelser, der har skabt røre. 

I et interview med Extra tv på en rød løber lægger hun ikke skjul på, hvad hun tænker om kærlighedshistorien:

»Den originale tegneseriefilm kom ud i 1937, og det er meget tydeligt. Der er meget fokus på hendes kærlighedshistorie med en mand, der vitterligt stalker hende. Mærkeligt, mærkeligt,« fortalte hun til mediet.

Efterfølgende har hun også i et interview med Variety, at hun ikke har planer om, at den moderne ‘Snehvide’ skal handle om de samme værdier:

»Snehvide bliver ikke reddet af en prins og kommer ikke til at drømme om ægte kærlighed,« siger hun og tilføjer:

»Hun drømmer om at blive den leder, som hun ved, at hun godt kan blive. Og den leder, som hendes afdøde far fortalte hende, at hun kunne blive, hvis hun var frygtløs, fair, modig og ærlig«.

Hun fortæller også i et tredje interview med Entertainment Weekly, at hun blev bange, da hun så tegnefilmen for første gang.

Det er ikke første gang, at den nye udgave af ‘Snehvide’ møder modstand.

Det skete allerede, da det kom frem, at hovedrollen ikke ville blive spillet af en tysker, men derimod Rachel Zegler, der har latinamerikansk baggrund. 

Derudover skabte det røre, at der heller ikke vil være de velkendte syv små dværge i filmen. Der er derimod én dværg i filmen og resten af de syv er på størrelse med Snehvide.

‘Snehvide’ får efter planen premiere i marts 2024.