Skuespiller død i brand med sin hustru
De blev fundet bevidstløse i deres hjem.

De blev fundet bevidstløse i deres hjem.

Den amerikanske tv-skuespiller Paul Avery og hans hustru, Sheila Avery, er begge omkommet i en brand i deres hjem.
Det skriver flere medier som People.
Også datteren Kyle Avery har bekræftet dødsfaldene i et opslag på Facebook:
»Vi elskede dem så meget, og de elskede os så meget, og ingen behøvede nogensinde spekulere over, at det var sådan,« lyder det fra hende.
Paul Avery er nok mest kendt af de amerikanske tv-seere for sine årelange medvirken i den såkaldte sæbeopera 'All My Children'.
Her spillede han i 12 år bartenderen Hughie. Derudover skulle han også have medvirket i over 300 tv-reklamer.
Det blev også til en lille rolle i 'Superman' fra 1978 samt en gæstevisit i tv-serien 'Soap'.
Tirsdag blev han og hustruen fanget i en voldsom brand i deres hjem i New Jersey.
Da brandvæsenet ankom, fandt de ægteparret bevidstløse i boligen – og selv om de kom under øjeblikkelig behandling, døde de kort efter at være blevet reddet ud.
Paul Avery blev 81 år.