»Jeg er røvked af det, men jeg skjuler det godt.«

Dulfi Al-Jabouri røg fredag aften ud som den første i årets udgave af 'Vild med dans', efter at den 32-årige skuespiller endte i omdans mod sin skuespillerkollega Sebastian Bull.

Dulfi Al-Jabouri dannede par med sidste års vinder Malene Østergaard, og det var en tydelig skuffet skuespiller, der efter showet stillede op til interviews med pressen.

»Jeg ville ønske, jeg kunne have været her mere og lære noget mere sammen med Malene. Jeg har nydt hvert eneste sekund, jeg har været her,« lyder det fra Dulfi Al-Jabouri, der ikke ved, om han kunne have gjort noget anderledes.

DULFI AL-JABOURI & MALENE – PASO »Everybody Wants to Rule The World« – Lorde. Vild Med Dans program 2, fredag den 29. september 2023. Programmet fejrer i år 20 års jubilæum (Foto: Martin Sylvest/2023)
DULFI AL-JABOURI & MALENE – PASO »Everybody Wants to Rule The World« – Lorde. Vild Med Dans program 2, fredag den 29. september 2023. Programmet fejrer i år 20 års jubilæum (Foto: Martin Sylvest/2023) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg gjorde, det jeg kunne, og hvis der er noget, så sidder den 100 procent på mig. Den sidder ikke på Malene, hun gjorde sit bedste.«

I aftenens program dansede de en quickstep til Taylor Swift-nummeret 'Paper Rings'.

Dulfi Al-Jabouri tilføjer, at han havde glædet sig allermest til at lære at danse vals, men sådan skulle det altså ikke være.

I forbindelse med sin deltagelse i 'Vild med dans' havde han valgt at stoppe med at ryge.

Det kommer han ikke helt til at holde nu, sluttede han med et grin.

»Jeg har holdt det indtil videre, men jeg kommer nok til at ryge nogle smøger i dag.«

Se hele interviewet med Dulfi Al-Jabouri og Malene Østergaard i videoen øverst.

Her kan du læse B.T.s dom over aftenens udgave af 'Vild med dans'.