Godt nok er der kun udkommet tre afsnit indtil videre, men HBO’s nyeste ungdomssatsning, 'Euphoria', har allerede fået prædikater som 'provokerende' og 'skandaløs'.

Allerede før serien havde premiere i midten af juni, fik den massiv opmærksomhed, fordi detaljer om en scene med intet mindre end 30 penisser var blevet lækket.

Serien, der zoomer ind på ungdommens fordærv, er heller ikke for de sarte. HBO Nordic har da også i præsentationen af serien tilføjet en lille advarsel:

»Serien indeholder stærke billeder og eksplicit indhold såsom hårde scener med stofmisbrug, vold og seksuelle situationer.«

Zendaya har tidligere haft succes som en af hovedrolleindehaverne i Disneys 'Shake It Up' – men nu er hun altså gået i den helt modsatte retning af det polerede Disney-univers.
Zendaya har tidligere haft succes som en af hovedrolleindehaverne i Disneys 'Shake It Up' – men nu er hun altså gået i den helt modsatte retning af det polerede Disney-univers. Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

En af de omtalte seksuelle situationer omhandler One Direction-medlemmerne Harry Styles og Louis Tomlinson.

De optræder i animeret udgave i afsnit tre, hvor man følger fan fiction-forfatteren Kat Hernandez, portrætteret af Barbie Ferreira.

Hun er i færd med at skrive historien om 'Larry Stylinson' – hendes kælenavn til parret Louis og Harry – og seerne ser hendes fortælling udspille sig som animation.

Her giver Harry Styles sin bandkollega Louis Tomlinson et blowjob før en koncert for at berolige ham.

'Euphoria' er inspireret af en israelsk ungdsomsserie og har blandt andre rapperen Drake som executive producer.
'Euphoria' er inspireret af en israelsk ungdsomsserie og har blandt andre rapperen Drake som executive producer. Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

Og netop den scene har vakt harme hos flere af boybandets fans.

Nogle har sågar startet en underskriftsindsamling for at få scenen fjernet fra serien.

Mens Harry Styles endnu ikke har kommenteret sin rolle i den pornografiske fortælling, afviser Louis Tomlinson på Twitter sin tilknytning til serien.

»Jeg kan kategorisk sige, at jeg ikke er blevet kontaktet, og at jeg ikke har godkendt det (brugen af scenen, red.)«

På trods af de for nogle grænseoverskridende scener lader ungdomsserien dog til at være en succes hos de unge amerikanere.

Efter premieren 16. juni toppede hashtagget #EuphoriaHBO hurtigt på de sociale medier, og det lader til, at omtalen fortsætter.

Også herhjemme har serien haft succes siden sin premiere. HBO Nordic er godt nok tilbageholdende hvad angår seertal, men kan oplyse, at serien var den syvendemest sete i juni.

Og det altså på trods af at den først havde premiere herhjemme 16. juni. Dermed overgår 'Euphoria' andre HBO-succeser som 'Vikings', 'Killing Eve' og 'The Office'.

Jamen, er det ikke McSteamy fra 'Greys hvide verden'? Eric Dane spiller i 'Euphoria' en ældre herre, der har meget eksplicit sex med en 17-årig transseksuel pige.
Jamen, er det ikke McSteamy fra 'Greys hvide verden'? Eric Dane spiller i 'Euphoria' en ældre herre, der har meget eksplicit sex med en 17-årig transseksuel pige. Foto: CHRIS DELMAS
Vis mere

Første sæson af serien består af i alt otte afsnit. Indtil videre er tre afsnit på lige knap en time offentliggjort, og de resterende vil udkomme de kommende søndage.

I serien ser man Disney-stjernen Zendaya i hovedrollen som den selvdestruktive Rue, der kæmper med et voldsomt stofmisbrug.

Også Jacob Elordi, Eric Dane og Maude Apatow er at finde på rollelisten.

Serien er skabt af Sam Levinson og har rapperen Drake som producer.