Man kommer til at se meget til Simon Kvamm på tv-skærmen i år.

Først blev det offentliggjort, at han skulle lave komediedramaet 'Guru' på DR, og nu skal 46-årige Simon Kvamm også være med i årets 'Toppen af poppen'.

»Jeg har opbygget et enormt savn efter at hænge ud med kolleger i musikbranchen,« forklarer han til TV 2 og fortsætter:

»Jeg forestiller mig, at det bliver ligesom én lang familiefest med enormt mange musikalske indslag på enormt højt niveau.«

Simon Kvamm. X Factor finale, på TV2 fredag den 9. april 2021.  (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021).
Simon Kvamm. X Factor finale, på TV2 fredag den 9. april 2021.  (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021). Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Simon Kvamm fik sit helt store gennembrud i 2004, hvor han var frontmand i bandet Nephew. Og hvor han samme år lagde tv-seerne ned, da han på skærmen var at finde i satireprogrammet 'Drengene fra Angora'.

Senere har Simon Kvamm prøvet kræfter med andre musikveje, hvor han blandt andet har dannet musikpar med Peter Sommer, og i øjeblikket er han frontfigur i bandet Hugorm.

Ud over sine optræden i 'Guru' og snart i 'Toppen af poppen' har Simon Kvamm lavet et mindre tv-comeback. For nylig har han været på scenen ved 'X Factor'-finalen og som vikarvært i Jonatan Spangs 'Tæt på sandheden'.

Tidligere er det blevet afsløret, at Malte Ebert og Katinka Bjerregaard også skal være med i 'Toppen af poppen', som får premiere til efteråret.