Nicolai Schwartz havde bildt Silas Holst ind, at de skulle ud i det fri og overnatte.

Men mens Silas Holst pakkede gummistøvler og regntøj på forlangende, pakkede Nicolai Schwartz en ring.

Han havde nemlig ikke tænkt sig at overnatte i regnen. Han ville fri.

Så bevæbnet med sovepose og praktisk tøj kan Silas Holst vel næppe have set den komme?

»Det kan jeg love dig,« svarer Silas Holst prompte og afviser, at gummistøvler og sovepose var et særlig godt røgslør.

»Der glemmer han jo, at jeg ikke er født i går,« smiler han.

Til B.T. fortalte Nicolai Schwartz forud for fredagens 'Vild med dans', at han havde fået hotellets personale til at pynte op på hotelværelset og arrangere en privat romantisk gourmetmiddag.

Herefter gik Nicolai Schwartz på knæ på altanen.

Silas Holst og Nicolai Schwartz i 2019.
Silas Holst og Nicolai Schwartz i 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Men selvom Silas Holst udmærket vidste, hvad der skulle ske, blev han ganske lykkelig.

»Det gør det ikke mindre dejligt, at man er forberedt på det. Det føltes rigtigt, og jeg har også sagt til ham for lang tid siden, at hvis han en dag spurgte, ville jeg nok ikke sige nej,« siger Silas Holst, der desuden havde gjort det klart i starten af ders forhold, at han ikke selv ville fri – han ville fries til.

»Jeg ved ikke hvorfor. Det er nok fordi, jeg ikke på den måde er en rigtig romantiker, så det ville ikke have ligget til højrebenet for mig, men det endte jo med at blive enormt romantisk.«

Silas Holst har i ugens løb haft rygende travlt med at lære sin 'Vild med dans'-partner Lise Rønne at danse quickstep. Og efter frieriet var tv-værten faktisk den første, han tænkte på skulle høre om de gode nyheder.

»Men så sagde Nicolai: 'Det behøver du ikke. Hun ved det allerede.'«

Lise Rønne og Silas Holst dansede sig fredag videre til semifinalen.
Lise Rønne og Silas Holst dansede sig fredag videre til semifinalen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Lise Rønne var nemlig blevet forberedt på, at Silas Holst ikke ville komme til dansetræning mandag, fordi han skulle til Marienlyst og have ring på fingeren.

Og Lise Rønne har da også været særdeles aktiv i bryllupsplanlægningen, indrømmer hun. Mens Silas Holst og Nicolai Schwartz knap har tid til at tale sammen under 'Vild med dans'-forløbet, bruger danseparret samtlige pauser til at researche på bryllupsfesten, og er fredag formiddag begyndt på gæstelisten.

Nu håber jeg ikke, jeg gør det akavet, men bliver Lise inviteret?

»Silas er kommet til at rasle med en sabel, der hedder, at jeg skal i finalen for at komme med,« griner Lise Rønne.

Og danseparret er da også rasende tæt på, efter at de dansede sig videre til semifinalen fredag aften.

Lise Rønne og Silas Holst i en quickstep.
Lise Rønne og Silas Holst i en quickstep. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Når 'Vild med dans' er slut, og Silas Holsts kalender efterhånden begynder at være ryddet, forventer han at gifte sig med Nicolai Schwartz til sommer.

Hvor og hvordan ved han ikke endnu.

Hans ivrige bryllupsplanlægger Lise Rønne har dog et bud på, hvordan det skal foregå.

»Det skal være helt på hans måde, som er mega festligt og varmt og hyggeligt og ud af boksen,« siger hun, inden Silas Holst tilføjer:

»Og en klipklap. Det beskriver det meget godt.«

Andre læser også