Det kan godt være deltagerne i ‘Gift ved første blik’ håber på kærlighed ved første øjekast. Men tv-seerne er mere lunkne.

Da ottende sæson havde premiere den 25. august, kunne første afsnit af årets ultimative datingprogram kun trække 325.000 seere til.

Det viser sidste uges seertal fra analyseinstituttet Nielsen.

Dermed så 162.000 færre med, end da første afsnit af sæson syv blev vist, og 487.000 danskere så Morten og Mette sige ja til hinanden og Christina kaste første blik på Michael.

Christina og Michael blev viet i første afsnit af syvende sæson af 'Gift ved første blik'.
Christina og Michael blev viet i første afsnit af syvende sæson af 'Gift ved første blik'. Foto: Unknown
Vis mere

Til sammenligning fik TV 2s datingprogram ‘Landmand søger kærlighed’ i sidste uge 496.000 tv-seere til at se med, da tre kvinder flyttede ind på gården hos den 58-årige landmand Leif.

Hos DR, afviser redaktør Anna Askov, at de faldende seertal er et problem.

»Vi vil altid gerne have mange til at finde vores indhold relevant, og det mener vi også er lykkedes,« siger hun og henviser til streaming-tallene.

Analyseinstituttet Nielsen måler, hvor mange der tænder tv’et for at se programmet, og hvor mange der streamer programmet på selve premieredagen.

Til gengæld er det kun DR selv, der kender tallene på, hvor mange, der streamer programmet efterfølgende. Og de tal er ifølge Anna Askov altså helt tilfredsstillende:

»Streamingtallene er med til mere end at fordoble den samlede sening. Ser man på tværs af platforme er 2022-premieren på ‘Gift ved første blik’ næsten oppe på 600.000,« siger hun.

Et tal hun forventer vil stige, i takt med at flere og flere streamer programmet på dr.dk.

Anders Reinholdt Jonssen (tv.) og Sebastian Søvsø er det første homoseksuelle par nogensinde i 'Gift ved første blik'.
Anders Reinholdt Jonssen (tv.) og Sebastian Søvsø er det første homoseksuelle par nogensinde i 'Gift ved første blik'. Foto: Theis Mortensen
Vis mere

Da DR i 2014 for første gang satte fire ægtepar sammen, som skulle forsøge at finde kærligheden, lå seertallene i gennemsnit på langt over 900.000 for hvert program.

Men udbud og tv-vaner har ændret sig så markant de seneste otte år, at seertallene dengang og nu er usammenlignelige, mener Anna Askov.

Ifølge DRs egne streaming-tal er programmet ‘kommet flot fra start’.

Konceptet bag datingprogrammet er blevet solgt til udlandet, hvor mere end 25 lande har købt konceptet.

Men er danskerne færdige med programmet?

»Vi mener stadig, at ‘Gift ved første blik’ er relevant tv, som vi ved, at en masse danskere kan spejle sig i,« siger Anna Askov.

»Vi kan se, at formatet stadig har fat i mange på tværs af målgrupper, og at det fortsat er en samtalestarter både i andre medier og på vores egne platforme.«