Inden Stephanie 'Geggo' Salvarli i august blev mor til sin anden datter, Sia Lily Salvarli, havde hun flere gange slået fast, at fødslen ikke ville blive vist på tv.

'Familien fra Bryggen'-stjernen, der ellers har haft kameraer i hælene de seneste mange år, fortalte på Instagram, at øjeblikket alligevel ville være for privat til, at progrmamets fotografer ville blive inviteret helt ind på fødestuen.

Men i fotografernes fravær har hendes mand, Cengiz Salvarli, alligevel filmet sin egen lille stemningsreportage fra den skæbnesvangre dag, som bliver vist i torsdagens sæsonfinale af TV3-programmet.

Her ser man parret gøre sig klar til at tage på hospitalet, mens Stephanie 'Geggo' Salvarli går rundt i lejligheden med store smerter og tæller minutter mellem veerne.

Stephanie 'Geggo' Salvarli i store smerter inden fødslen.
Stephanie 'Geggo' Salvarli i store smerter inden fødslen.
Vis mere

»Jeg ville ønske, jeg kunne tage noget af smerten, så vi kunne dele det,« siger Cengiz Salvarli, der har det mærkeligt med at se sin kone have veer, men roser hende for at tage det hele i stiv arm.

Da deres første datter, Alba Ann Salvarli, kom til verden i 2016, blev de dengang vordende forældre sendt hjem fra hospitalet igen, fordi Stephanie 'Geggo' Salvarli kun var to centimeter åben.

Denne gang trak parret den derfor så lang tid, at Cengiz Salvarli flere gange frygtede, at hans hustru ville føde i bilen på vej til hospitalet.

Og samme aften kunne de da også kalde sig forældre til to.

'Familien fra Bryggen'-parret blev i august forældre til deres andet barn - endnu en pige.
'Familien fra Bryggen'-parret blev i august forældre til deres andet barn - endnu en pige. Foto: TV3
Vis mere

»Det er fuldstændigt vanvittigt. Nu er jeg mor til to. Én ting var at blive mor – det var stort. Det var det største, der nogensinde er sket i mit liv, men det her er lige så stort,« siger Stephanie 'Geggo' Salvarli.

»Jeg troede, man ville tænke: 'Det er sådan, det er'. Men det er fuldstændigt hjernedødt. Jeg er på en lyserød skyd, og jeg kommer aldrig ned igen.«