Om ikke så længe får den tredje og sidste 'Klovn'-film premiere, og der er - som altid - problemer i sexlivet for Frank og Mia.

Det tyder det i hvert fald på, hvis man smugkigger på det nye korte klip, som er blevet frigivet forud for premieren.

»Jeg tænkte på, om vi skal hygge-hygge lidt,« lyder det forventningsfuldt fra Mia.

»Hvis du mener, der er gået for længe, så må vi jo gøre noget,« lyder det lidet begejstrede svar fra Frank.

Og sådan starter det jo så godt, lige indtil Mia begynder at hæve elevationssengen, og Frank får ondt i ryggen.

»Det er en fuldstændig umulig arbejdsstilling!« brokker han sig, og det bliver ikke meget bedre, da Mia tilbyder at sætte sig oven på ham:

»Jeg har lige spist og har helt fyldt mavse.«

Se, om det lykkes Frank at Mia at have sex i klippet øverst oppe.

Her ses den nye plakat til filmen, som har premiere 30. januar.
Her ses den nye plakat til filmen, som har premiere 30. januar. Foto: Foto: Nordisk film, Nutmeg Productions
Vis mere

'Klovn - The Final' er tredje og sidste film i Casper Christensens og Frank Hvams Klovn-triologi.

Den første film, 'Klovn: The Movie', udkom i 2010 og blev efterfulgt af 'Klovn Forever' i 2015.

De to film solgte tilsammen mere end 1,3 millioner biografbilletter, så forventningerne til den sidste må formodes at være store.

'Klovn - The Final' har premiere den 30. januar.