Utroligt nok er der stadig kendte danskere, som ikke har været med i 'Vild med dans'. Her kan du se, hvem der igennem tiden har givet udtryk for, at de er klar til at hoppe i danseskoene, hvis TV2 giver dem chancen.

Årgang 0-pigerne Stephanie og Rachel:
»Jeg vil gerne være med i 'Vild med dans'. Uden tivl,« sagde Stephanie til B.T. i 2019. »Hvis de tilbyder mig det, så siger jeg ikke nej,« sagde Rachel i 2019 til B.T.

Jannie Ree:
»Jeg kunne rigtig godt tænke mig at være med i ’Vild med dans’, fordi jeg tror, jeg ville have en fest. Det ville være en sjov, spændende og stor udfordring. Jeg tror, de (TV 2, red.) er meget snobbede. Jeg ved ikke, om det går, at man har haft en fængselsdom,« sagde hun i 2017 til Realityportalen.

Stephanie ’Geggo’:
»Jeg kunne sindssygt godt tænke mig at være med i ’Vild med dans’. Det kunne da være det fedeste. Jeg kommer det nok ikke, man ved selvfølgelig aldrig, men jeg ville i hvert fald sige ja, hvis de spurgte,« sagde hun i 2017 til Realityportalen.

Kirsten Norholt.
Kirsten Norholt. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Amalie Szigethy:
»Det er min største drøm,« sagde hun til B.T. i 2011.

Philip May:
»Nej (jeg er ikke blevet spurgt, red.), og jeg er lidt træt af, at jeg ikke er. Nej, jeg er ej, jeg tror ikke, mit knæ kan klare det, men 'Vild med dans' må være den næste på min linje. Jeg vil gerne være med. Både for at komme i form og så for at danse med en mand. Det er det nye,« sagde han med et grin til B.T. i 2019.

Nikita Klæstrup:
»Nej, det er jeg ikke (blevet spurgt, red.), og det er jeg virkelig ked af det over. Men også en lille smule lettet, for jeg kan ikke danse. Jeg har oprigtigt ingen rytme. Jeg kan intet. Jeg er den ultimative white girl-danser. Jeg danser ikke til rytmen, jeg danser til teksten, og det bliver sjældent godt. Jeg tror, jeg ville sige ja, men jeg ville begynde med at undskylde over for de professionelle dansere: 'Det her bliver hårdt for dig. Vi ryger ud i første runde. Se det som en læringsmulighed',« sagde hun i 2019 til B.T.

Claus Elming:
»Jeg sagde ikke nej i 2005, men jeg blev sorteret fra. De fandt vist en anden, der var bedre. Historien er, at jeg var vært på TV 2 Sport, og de havde spurgt Sisse Fisker, og eftersom hun var vært på TV 2 Sporten, ville de ikke have to sportsværter med i samme program. Så de valgte hende i stedet for mig,« sagde han til B.T. i 2019.

Jim Lyngvild.
Jim Lyngvild. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Kirsten Norholt:
»Det er mit største ønske at være med i ’Vild med dans’,« sagde hun i 2013 til Billed Bladet.

Natascha Linea:
»Jeg vil gerne være med i ’Vild med dans’. Det vil klart være den fedeste oplevelse nogensinde,« sagde hun i 2018 til Reailtyportalen.

Louise 'Twerkqueen' Kjølsen:
»Nej, jeg er ikke blevet inviteret og er skide sur over det. Jeg vil herre gerne være med. Men de har ikke spurgt mig. Det mindste de kunne spørge mig om, var at koreografere et lille twerknummer til deltagerne. Jeg tænker, at det er fordi, jeg er danser, at jeg ikke er blevet inviteret. Så jeg er sur, men ikke så sur, at de ikke skal ringe. Det må de gerne,« sagde hun til B.T. i 2019.

Jim Lyngvild:
»(Ville gerne være med, red.) men det ville være unfair overfor de andre dansere, hvis jeg kom med, for jeg ville vinde det hele,« sagde han til Ekstra Bladet i 2012.