Lyt til artiklen

Efter 17 år og ni sæsoner har Frank Hvam og Casper Christensen for første gang valgt at lave et helt særligt juleafsnit af 'Klovn'.

Afsnittet får premiere 1. søndag i advent og får titlen 'Jul i de gamle træsko'.

Der er dog ikke tale om en decideret jule- eller adventskalender, men blot et enkelt juleafsnit med gæsteoptrædener af Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk, der både i virkeligheden og i afsnittet danner par.

I 'Jul i de gamle træsko' er skuespilparret svigerforældre til Frank og Mias datter Fie (igen spillet af Therese Bilfeldt), der har termin 22. december.

For første gang laver makkerparret en decideret julespecial af 'Klovn'.
For første gang laver makkerparret en decideret julespecial af 'Klovn'. Foto: Per Arnesen / TV 2
Vis mere

Og det skaber et magtspil om, hvem der skal have lov at køre de vordende forældre på hospitalet, når veerne melder sig.

Makkerparret Frank Hvam og Casper Christensen har tidligere udgivet et juleafsnit af 'Klovn' med titlen 'God jul, Frank'. det udkom dog 8. maj i naturlig forlængelse af den daværende sæson tre fra 2006.

Juleafsnittet får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY søndag 27. november.

I playeren over artiklen kan du få et smugkig.