De har kaldt hinanden 'skat', når det er gået godt. Og de har kaldt hinanden 'skat', når det er gået dårligt.

»Skat, du har en god røv i de bukser«, »Jeg troede kun, det var 'Gift ved første blik' – vi var 'kærlighed ved første blik', skat« og »Du kører usikkert, i hvert fald, skat«.

Både seere af 'Gift ved første blik' og parret selv har bemærket, at der blev sagt 'skat' rigtig mange gange, hver gang 25-årige Christina Arenholdt Nielsen og 27-årige Michael Sommer var på skærmen i årets sæson.

Men præcis hvor mange gange – det får vi svar på nu.

De var stormende forelskede, da de mødte hinanden første gang ved brylluppet. Siden er det gået ned ad bakke. Og op. Og ned igen.
De var stormende forelskede, da de mødte hinanden første gang ved brylluppet. Siden er det gået ned ad bakke. Og op. Og ned igen. Foto: Nicolas Cosedis
Vis mere

Christina og Michael fortæller selv i programmet, at deres forhold er gået op og ned.

Og den rutsjebanetur kan B.T. nu illustrere med en graf, der går lige så meget op og ned. Nemlig grafen over, hvor mange gange de siger 'skat'.

I løbet af syv afsnit af 'Gift ved første blik' (Christina og Michael medvirker ikke i andet afsnit, red.) når de at sige 'skat' 53 gange, mens de store ord 'jeg elsker dig' bliver ytret tre gange – på et tidspunkt, hvor parret har kendt hinanden i fem dage.

Men lad os gå på opdagelse i grafen og komme med et par interessante nedslag.

B.T.s store optælling viser, at det er Michael, der er bedst til at vise sin kærlighed med ordet.

35 gange siger han 'skat', mens Christina kun står for 18 af gangene.

Den helt store højdespringer er tredje afsnit, hvor Michael – mens han roser sin kones gode røv i lufthavnen, agerer kørelærer for hende i Barcelona og begejstres over et udendørs træningsanlæg – får sagt 'skat' 13 gange, mens Christina ikke kvitterer med ordet en eneste gang.

Hun kommer til gengæld stærkt igen ugen efter i det berømte tapas-afsnit og denne ikoniske samtale, som du kan læse i boksen herunder:

Bemærkelsesværdigt er også sjette afsnit. Her tager Michael og Christina med venneparret Thomas og Anne ud at sejle, og det bliver spøgefuldt bemærket af vennerne, at de godt nok kalder hinanden 'skat' mange gange.

Og det fortsætter, da de kommer hjem til Christinas altan i Farum, hvor bølgerne pludselig går højt, og de begynder at tale hårdt til hinanden, mens de fortsat bruger kælenavnet:

»Vi har kendt hinanden i fucking 12 dage, skat. Fucking 12 dage. Selvfølgelig skal det gå op og ned,« lyder det f.eks. fra Michael, som senere – lige så skarpt – slår fast:

»Nej, vi skændes ikke, skat.«

Der har været både kriser og kærlighed mellem Michael og Christina i 'Gift ved første blik'.
Der har været både kriser og kærlighed mellem Michael og Christina i 'Gift ved første blik'. Foto: Snowman Productions ApS
Vis mere

I finaleafsnittet, hvor parret beslutter at forblive gift trods de store udsving i både forhold og brugen af ordet 'skat', kalder de hinanden det tre gange hver.

Derudover avancerer Michael og kalder ved to lejligheder sin hustru for henholdsvis 'nulle' og 'nullerpige'.

Og i retrospekt kan parret da godt se, at det var for voldsomt med alle de kærlighedserklæringer.

»Måske mange synes, vi var for hurtige til at sige 'jeg elsker dig' og kalde hinanden 'skat'. Men det var, fordi vi følte det sådan. Men måske var det for hurtigt,« siger Michael Sommer og bakkes op af sin hustru:

»Set i bakspejlet gik det nok alt for stærkt,« siger Christina Arenholdt Nielsen til B.T.