Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Du kan ikke se det, men TV 2s nye dramaserie 'Dag og nat' med Sofie Gråbøl i hovedrollen er indspillet et helt særligt sted.

Da Thomas Blachman og co. sidste år gik på sommerferie efter endnu en omgang 'X Factor', rykkede TV 2s filmhold nemlig ind i studiet i Brøndby og omdannede det til én stor, levende hospitalsfløj.

Ud med dommerbord og 'X Factor'-scene, ind med hospitalssenge og scanningsmaskiner.

»Nogle af klipperne troede, at vi havde optaget på et rigtigt hospital. Det havde vi ikke, vi havde overtaget 'X Factor'-studiet,« fortæller seriens instruktør, Lone Scherfig.

Sofie Gråbøl i 'Dag og nat'.
Sofie Gråbøl i 'Dag og nat'. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Vis mere

Serien handler om livet på en fødeafdeling, og Lone Scherfig forklarer videre, at de derfor havde brug for et studie, der var stort nok til at kunne bygge et troværdigt hospital med mulighed for at kunne skifte vejr, årstider og dagstidspunkter, så man får illusionen af at følge jordemødrene på alle tider af døgnet året rundt.

»Blachman var forduftet, da vi kom,« lyder det fra skuespiller Mette Horn med et grin.

»Det havde været vildt, hvis 'X Factor' og vores optagelser overlappede hinanden, men det gjorde de ikke. De fik bygget en gigantisk og meget flot dekoration, der jo ligner et nybygget supersygehus,« lyder det videre fra Sofie Gråbøl, mens to af seriens andre bærende kræfter, Sara Hjort Ditlevesen og Charlotte Munck, erkender, at de faktisk ikke vidste, at de havde overtaget 'X Factor'-studiet.

Seriens producer, Malene Blenkov, fra produktionsselskabet Creative Alliance fortæller, at hospitalskulisserne for tiden er kørt til Belgien, hvor man er i gang med at indspille en hollandsk udgave af serien.

Birthe Neumann i 'Dag og nat'.
Birthe Neumann i 'Dag og nat'. Foto: Rolf Konow / TV 2
Vis mere

Når de er færdige med at indspille, vender kulisserne tilbage til Danmark, hvor de opmagasineres, indtil man eventuelt får brug for dem igen.

Studierne i Brøndby ligger i det, der hedder Priorparken i en gammel kabel- og trådfabrik.

Standupkomiker Anders Mattehsen har også tidligere brugt studiet som testlokale, da han i 2018 lavede sit 25 års-jubilæumsshow.

'Dag og nat' har premiere 22. maj på TV 2 Play og ugen efter på TV 2.

Ud over nævnte skuespillere medvirker navne som Birthe Neumann, Marijana Jankovic og norske Pål Sverre Hagen, som mange måske vil genkende fra NRK-serien 'Exit'.

Sofie Gråbøl i 'Dag og nat'.
Sofie Gråbøl i 'Dag og nat'. Foto: Rolf Konow / TV 2
Vis mere