Sasha Klæstrup og manden Montaser venter deres første barn sammen.

Sasha Klæstrup, der blandt andet er kendt for realityprogrammet 'Divaer i junglen' og som søster til Nikita Klæstrup, venter barn sammen med sin mand, Montaser Bel-Lah Zaghmout.

'Vi kan nu fortælle, at vi skal være forældre til en lille mus i januar,' skriver Sasha på Instagram.

Til Realityportalen fortæller Sasha, at graviditeten ikke var planlagt, men at corona gav et skub med på vejen.

»Vi havde åbenbart bare en masse ekstra tid i corona-tiden,« griner Sasha, der indtil videre i graviditeten har det godt.

Sasha har i forvejen to piger på henholdsvis 9 og 5 år, men det er parrets første barn sammen.

Selv om Sasha bare ønsker sig et sundt barn, så er der inderst inde et særligt ønske.

»Altså, jeg bliver glad ligemeget hvad, men jeg har to piger, så det kunne være lækkert med en dreng,« fortæller Sasha, som afslører kønnet ved en gender reveal senere på året, når de kender kønnet.«

Parret er for nylig flyttet i en stor femværelses lejlighed, så de har masser af plads til den kommende familie på fem.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk