Nu giver Sarah Louise 'Forsidefruerne' svar på tiltale.

Efter sæsonpremieren på ‘Forsidefruer’ i sidste uge kom programmet ‘Fruerne uden filter’ ud på Viafree, og her svarede Amalie og Janni på seernes spørgsmål. Et af disse lød, hvorfor Sarah Louise skulle mobbes ud. Svaret faldt prompte fra de to ‘Forsidefruer’.

– Det er hende, der har mobbet os andre ud og givet os dårlig mave, og vi har simpelthen ikke turdet mødet op på arbejde, fordi man aldrig har vidst, hvem hun nu var i konflikt med, og hvem hun får involveret. Der er ingen tvivl om, at Sarah Louise har haft en konflikt med os alle sammen, og hun har støbt kuglerne hver gang, og der har sjovt nok, efter hun er ude, har der været god stemning, lød det fra Janni.

Amalie var enig og mente ikke, at der var nogen af fruerne, der mobbede Sarah Louise.

Sarah Louise: Janni glemmer, at…

Sarah Louise forstår ikke, hvorfor der stadig skal pustes til ilden, og indtil nu har hun forholdt sig tavs til både den nye sæson og de to frues udtalelser. Men nu tager hun bladet fra munden og svarer Amalie og Janni på sin blog.

– Jeg optog slet ikke med pigerne i hele sæson 4, fordi jeg ikke ville have noget med al den fordummende drama at gøre, og alligevel blev jeg bagtalt og italesat i hvert afsnit. Jeg er kontinuerligt blevet beskyldt for at skabe drama i programmet, men sjovt nok fortsætter det, når jeg ikke engang er med, skriver Sarah Louise på bloggen og fortsætter:

– Janni og Amalie udtaler sig igen om mig på tv, selvom jeg ikke længere er med i programmet og nævner, at jeg var uvenner med alle og ligefrem moppede dem ud, hvilket slet ikke giver mening, men Janni glemmer, at hun selv var uvenner med alle undtaget Jackie på skift igennem alle 4 sæsoner.

Jeg har set ting bag scenen...

Sarah Louise er dog enig med Amalie og Janni i, at hun ikke blev mobbet ud af programmet, på sin blog åbner hun nemlig op for, hvad der fik hende til at tage beslutningen om at trække sig.

– Hun (Janni, red.) er typen, der siger tingene så mange gange, at hun til sidst selv tror på det (eller også er det aldersbetinget demens, der er trådt i karakter). Og så er der desværre rigtig mange, der ikke kan tænke selv og bare tror på den person, der råber højest. Lidt ala Kejserens nye klæder, skriver Sarah Louise og fortsætter:

– Der er sket ting bag scenen, og jeg har set ting, jeg ikke kan stå inde for, og derfor har jeg trukket mig fra et program, der som udgangspunkt skulle handle om at være mødre og karrierekvinder – et rart og sjovt program, og nu er det bare blevet ren mylderbæ.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realtyportalen.dk.