Det var ikke kun de fire dansere, der fik opmærksomhed under aftenens udgave af 'Vild med dans'. Det gjorde den ene vært Sarah Grünewald også.

Eller rettere sagt – hendes krop gjorde.

I både B.T.s liveblog fra lørdagens semifinale og på tv-værtens egen Instagram-profil væltede det ind med spørgsmål om, hvorvidt Sarah Grünewald er gravid.

Det skete på en video, som tv-værten lagde ud, hvor hun spankulerer selvsikkert rundt i en stram og skinnende grøn kjole.

'Bule på maven?', 'Til lykke? Baby?', 'Flot kjole, det ligner, der er en baby i maven' og 'I alle de kjoler, du har haft på den seneste tid, ligner det, du er gravid og har en babybule' er bare nogle af de mange spørgsmål, som nu har fået Sarah Grünewald til at reagere.

»Ps. Jeg er ikke gravid! Jeg har menstruation på fuld skrue, so thank you, for NOT thinking out loud!!! (tak for ikke at tænke højt, red.),« skriver værten sarkastisk med et efterfølgende hashtag – #jesuschrist.

B.T. ville gerne have spurgt Sarah Grünewald til den voldsomme opmærksomhed omkring hendes krop, men det var ikke muligt i forbindelse med lørdagens 'Vild med dans'-semifinale.

Men det er ikke første gang, en 'Vild med dans'-vært må lægge øre til spekulationer fra seerne.

Værter Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller.
Værter Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Faktisk oplevede hendes værtkollega, Christiane Schaumburg-Müller, præcis det samme i forbindelse med TV 2-programmet 'Den vildeste danser' tidligere på året.

'Til ALLE jer, der spørger, om jeg er gravid i fjerde måned – sså nej. Måske det er kjolen, måske det er lyset, vinklen, kroppen,' skrev Christiane Schaumburg-Müller på Instagram og tilføjede:

'Either way … min krop er præcis, som den plejer at være.'