Der var mundhuggeri for åben skærm, da Jens Werner og Sarah Grünewald var uenige om, hvorvidt Asta har haft en ekstra udfordring med sin dansepartner Daniel Wagner.

»Der sker meget ofte det, at den professionelle gerne vil lave noget mere. Men Asta, du er bare rigtig god. Jeg synes, Asta, du skal have kæmpe ros. Jeg tror, du har arbejdet ekstra hårdt i år,« lød det fra Jens Werner, der blev irettesat af Sarah.

»Ej, jeg tror Asta, arbejder lige hårdt hvert år,« svarede værten retur, men det var dommeren ikke enig i.

»Nej, Sara, det er ikke rigtigt,« lød det hårdnakket fra Jens Werner tilbage.

Sarah Grünewald. Vild med dans finale på TV 2 i København, fredag den 11. november 2022. (Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022)
Sarah Grünewald. Vild med dans finale på TV 2 i København, fredag den 11. november 2022. (Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix 2022) Foto: Martin Sylvest
Vis mere


Dommeren mener, at der skulle arbejdes ekstra hårdt i år, fordi Daniel Wagner er den første para-danser, der har været med.

Men selvom det godt nok virkede som et skænderi, afviser Sarah Grünewald, at det var så slemt.

»Jeg skændes ikke med Jens. Jeg tror, vi begge har respekt for hinandens positioner.«

»Jeg skal styre ordet, så godt jeg kan, og jeg synes, at nogle gange må man lige huske hinanden på, hvad det er man skal i forskellige situationer,« fortæller Sarah om oplevelsen med hende og Jens Werners mundhuggeri over Asta.

Jens og Sarah måtte lige udveksle lidt meninger under finalen.
Jens og Sarah måtte lige udveksle lidt meninger under finalen. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Hun vil dog gerne indrømme, at det var vigtigt for hende at forklare Jens Werner, hvad det var, han skulle fokusere på i sin kritik af parret.

»Jeg havde brug for at minde Jens om, at det for det første skal handle om vores nydansere, og for det andet så har jeg stor respekt for de professionelle dansere, og jeg vil gerne have, at vi har stor respekt for det arbejde, de har gjort nu, men også det arbejde, som de har gjort i tidligere sæsoner, jeg tror, det var det, det handlede om.«

Værten er nemlig overbevist om, at Asta arbejder hårdt i alle sine sæsoner med alle partnere.

»Jeg tror, at Asta har arbejdet lige så hårdt, da hun havde Jimilian som partner, som hun har i år med Daniel. De er bbeggenydansere, om den ene så har en udfordring eller ej, så er hun på arbejde som professionel danser. Det skal hun ikke dømmes for.«

»Derfor følte jeg, at jeg blev nødt til at sige noget,« forklarer hun.

B.T. spurgte også Jens Werner til skærmydslerne, men han sagde kort og godt, at han nægtede at tale om det.