Siden 2020 har Sara Bro været vært på DR's populære podcast 'Hjerteflimmer for voksne', men nu er det slut.

I en pressemeddelelse lyder det, at hun giver værtsskabet videre, fordi hun skal i gang med et andet DR-projekt. Hun udtaler:

»Jeg kan desværre ikke sige, hvad jeg skal endnu, men det skal I nok høre mere om meget snart. Indtil da glæder jeg mig til at lytte til Sebastian (Podcastens nye vært Sebastian Lynggaard, red.) og Jytte, når 'Hjerteflimmer for voksne' vender tilbage med en ny sæson lige om lidt.«

DR oplyser, at Sara Bro stadig vil medvirke i den kommende sæson af 'Hjerteflimmer for voksne - nu som gæst.

Sara Bro og Jytte Vikkelsø på den røde løber ved TV2 Echos awardshow EchoPrisen i K.B. Hallen København torsdag den 30. marts 2023.
Sara Bro og Jytte Vikkelsø på den røde løber ved TV2 Echos awardshow EchoPrisen i K.B. Hallen København torsdag den 30. marts 2023. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det var sjovt at være med i 'Hjerteflimmer for voksne' som gæst efter næsten 120 episoder i værtsstolen. Jeg var vildt nervøs på samme måde, som jeg har set vores gæster være. Og jeg blev også klogere og fik et svar på mit kærlighedsspørgsmål, som kom bag på mig,« fortæller Sara Bro og tilføjer:

»Og så fik jeg sendt depechen godt videre til Sebastian og Jytte, som jeg er lykkelig for skal tage podcasten nye steder hen, og blive ved med at tage alle lytterne i hånden og passe på deres hjerter.«

Den nye vært Sebastian Lynggaard er kendt fra Instagram-profilen 'Herlige Svend'.

Forfatter, foredragsholder og ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe vil fortsat være ekspert i podcasten, hvis nye sæson får premiere den 4. marts.