Instruktør og skuespiller Christian Tafdrup skal instruere en ny tv-serie om Amagermanden. 

'Sagen mod Amagermanden' hedder serien, som Prime Video står bag.

Det skriver Ekko

Den tager udgangspunkt i sagen om Marcel Lychau Hansen, der i 2011 blev idømt livstid for sine forbrydelser, der hovedsageligt var begået på Amager i København - hvorfor han også går under navnet 'Amagermanden'. 

Forbrydelserne tæller to mord og syv voldtægter - inklusiv en firdobbelt voldtægt, som Marcel Lychau Hansen begik mellem 1987 og 2010.

Det blev DNA på gerningsstedet for den sidste voldtægt, der i 2010 fællede ham, og han blev dømt, selvom han i retten nægtede sig skyldig.

Det er altså en noget opsigtsvækkende sag og en af Danmarks mest omtalte sager, som Christian Tafdrup skal dramatisere.

Der er endnu ikke meldt ud, hvem der skal besætte rollerne i den kommende serie, ligesom der heller ikke er kommet en premieredato for den.

Ifølge mediet er der dog tale om en true crime-dramaserie på seks afsnit af 45 minutter. 

Instruktøren Christian Tafdrup blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2003, hvorefter han har haft både mindre og større roller i film og serier.

Det er dog ikke først gang, han sætter sig i instruktørstolen. 

Den 48-årige skuespiller har instrueret blandt andet thrilleren 'Speak No Evil' samt 'En frygtelig kvinde'.