I allerførste dyst blev det pludseligt meget alvorligt i dette års udgave af 'Robinson Ekspeditionen'.

Det fortæller deltager 25-årige Baris, som troede, han skulle dø, da deltagerne hoppede i vandet for at svømme imod hinanden.

»Mine muskler var begyndt at krampe pga. den manglende ilt, jeg kunne dårligt nok se. Jeg vidste, at jeg havde to til tre sekunder til at gøre dykkerne opmærksomme på mig, og det ville de ikke kunne nå mig på«, siger reality-deltageren til Se og Hør og fortsætter:

»Så jeg var nødt til bare at plaske med mine arme og begynde at komme fremad. Jeg kunne ikke se, hvornår jeg nåede platformen, men pludselig blev jeg bare hevet op.«

Det viste sig, da den unge mand blev undersøgt, at han havde en slem lungebetændelse.

Det anede han bare ikke.

Han blev derefter medicinsk behandlet.

Se og Hør har talt med TV 3, som kommenterer, at de altid har sikkerheden i højsæde, når de sender deltagere afsted på 'Robinson Ekspeditionen.'

Det var i første dyst, at Baris fik alvorlige problemer.
Det var i første dyst, at Baris fik alvorlige problemer.
Vis mere

De fortæller blandt andet, at dysterne altid er testede af professionelle, at der er instruktioner til deltagerne og medicinsk personale til stede.

'Robinson Ekspeditionen' havde premiere 26. august i år.

Man kunne blandt andet se, hvordan en anden deltager, nemlig Michelle, også kæmper i den hårde konkurrence.

Hun kollapser under en dyst, hvor hun er oppe og kravle, og i et interview i programmet forklarer hun, at varmen spiller ind, da hun får brug for lægehjælp, som man kan se ovenfor.