Nu går han i hård træning for at være klar til næste omgang af TV3-programmet.

Årets udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’ sluttede for tidligt for Casper Von Stellfeld Skou. Allerede i første program kom han til skade med skulderen, da han faldt tre og en halv meter ned fra en pæl og landede direkte på jorden. Det resulterede i et overrevet ledbånd i skulderen og to trykkede ribben, mens også brækkede flere knogler i foden.

Alt i alt var det derfor en hård omgang for Casper, der senere måtte se sig slået i en dødskamp, hvor han tydeligt led med skulderen. Skaderne i foden var så alvorlige, at de krævede en operation, afslørede Casper kort efter sit exit. Og nu har han været under kniven.

»Jeg er nu opereret i foden, så mine brud er fikset. Den gik fint, så nu skal jeg have skinne på og gå med DonJoy de næste tre til fire uger, indtil jeg skal have stingene taget ud. Derefter går vi i gang med genoptræning,« fortæller Casper til Realityportalen.

‘Robinson’-deltageren fortæller, at skulderen i første omgang ikke kræver en operation, men han går til fysioterapeut og kiropraktor med den tre til fire gange om ugen. Og Casper har styr på, hvordan genoptræningen af foden skal foregå.

»Jeg er nu opereret i foden, så mine brud er fikset. Den gik fint, så nu skal jeg have skinne på og gå med DonJoy de næste tre til fire uger, indtil jeg skal have stingene taget ud. Derefter går vi i gang med genoptræning,« fortæller Casper til Realityportalen.

‘Robinson’-deltageren fortæller, at skulderen i første omgang ikke kræver en operation, men han går til fysioterapeut og kiropraktor med den tre til fire gange om ugen. Og Casper har styr på, hvordan genoptræningen af foden skal foregå.

»Jeg kan efter planen gå, løbe og have almindelige sko på igen, når vi rammer den 15. november. Så går et meget intensivt styrke- og træningsforløb i gang hos den fysioterapeut og kiropraktor, som også laver min skulder.«

Klar til mere ‘Robinson’

Hvis alt går efter planen, så rammer Casper igen topformen til februar næste år. Kort efter tager det næste hold ‘Robinson’-deltageren formentlig af sted til optagelserne til en ny sæson, og her håber Casper, at han er med.

»‘Robinson 2019’ kan bare komme an. Det er i hvert fald drømmen. Jeg har jo tidligere sagt, hvor meget jeg drømmer om at få chancen igen. Grunden til at jeg går igennem hele det genoptræningsforløb er jo netop, fordi min drøm er at være med igen og være i den bedste forfatning til en ekspedition,« siger Casper og sender en bøn til TV3.

»Mine drømme og min tro på, at jeg får lov at deltage i det fantastisk hårde eventyr igen er i hvert fald intakte. Men TV3 og casterne står i sidste ende med min skæbne i deres hænder. Jeg kan kun tro og håbe. Jeg vil dog gøre alt, hvad jeg kan, for at få chancen igen. Mit eventyr er på ingen måde slut, og de vil ikke fortryde at få Casper vol. 2.0 med.«

Døren på klem

Værten Jakob Kjeldbjerg har tidligere været meget klar og kontant og har slået fast, at der ikke kommer tidligere deltagere med, så længe han er ekspeditionsleder. Men over for Ekstra Bladet har han åbnet døren på klem for Casper.

»Jeg kom med min udmelding, fordi jeg ikke vil have mennesker med, som har fået stillet sin nysgerrighed. Hvorvidt Casper har fået stillet sin, det vil jeg ikke bedømme. Kald det en dør på klem. Det er rasende uheldigt med hans uheld, og jeg har stor respekt for hans indsats. Nu handler det om, hvorvidt han stadig har den ultimative nysgerrighed,« sagde Jakob Kjeldbjerg.

Og Casper garanterer, at han ikke har fået stillet nysgerrigheden – tværtimod.

»Jeg er mere nysgerrig og endnu mere sulten, end jeg var i første omgang. Mit liv nåede nemlig slet ikke at komme i gang. Jeg er så misundelig på alt det, de andre har nået indtil videre. Jeg har med garanti ikke fået stillet min nysgerrighed. Jeg nåede ikke at være helt vildt presset på hverken sult eller psyke. Jeg blev kun presset fysisk grundet mine skader, desværre.«

Tiden vil vise, om Casper får endnu en chance i ‘Robinson Ekspeditionen’, men i første omgang kræver det en masse hårdt arbejde for ham, før han overhovedet kan blive klar til det. Men det lover han, at han nok skal blive.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen