Jess Høeg er med i den kommende udgave af ’Robinson Ekspeditionen’.
De fleste vil tænke ’nå og hvad så?’ Nogle få vil måske tænke, ’han lyder da bekendt’.
Op igennem 1990’erne løb der en forsvarsspiller rundt på det danske landshold i fodbold med næsten samme navn.
Fodboldspilleren Jes Høgh der staves med ’gh’ spillede blandt andet i Brøndby, Chelsea og Fenerbache og fik 57 landskampe. Han er i dag 53 år.
Robinson-deltageren Jess Høeg er 51 år og har aldrig haft en glorværdig landsholdskarriere, selvom han da har prøvet at lade som om.
»Jeg har aldrig mødt Jes Høgh, men jeg er blevet forvekslet med ham masser af gange. Mest i mine unge dage, og oftest når jeg ringede til nogen, og de så lige måtte høre, om det var ham fodboldspilleren,« fortæller Robinson-Jess Høeg.
»Jeg skrev engang en autograf, som om jeg var Jes Høgh. Det var til en ældre dame, som havde fået at vide, at jeg var den rigtige fodboldspiller. Hun havde sine børnebørn med og så kunne jeg ikke nænne at skuffe dem. Så jeg sagde ikke noget, og hun fik en autograf,« tilføjer han med et grin.
Han tænker, at ’Robinson Ekspeditionens’-leder Jakob Kjeldbjerg, der selv har en fortid som professionel fodboldspiller, må have kigget en ekstra gang på deltagerlisten, da hans navn dukkede op.
»Men det er ikke noget, vi har snakket om,« fortæller han.
Robinson-Jess Høegs egen fodboldkarriere sluttede allerede i teenageårene.
»Sidst jeg spillede fodbold, tabte vi 1-12 så, jeg er på ingen måder nogen rigtig fodboldspiller, haha.«
Robinson-Jess Høeg er selv fra Roskilde og arbejder som overstyrmand for et dansk rederi, hvor han til daglig sejler rundt i Nordsøen.
Han har fulgt ’Robinson Ekspeditionen’ igennem årene og hver gang sagt til sin kone, at han burde være med.
Nu er han en del af de 22 nye deltagere, og i dag hvor han er hjemme igen efter eventyret i Filippinerne, er han blevet meget klogere på sig selv.
»Det er så nemt at sidde hjemme i sofaen med cola og chips og råbe, at de er nogle idioter inde i fjernsynet. Der sker bare noget, når man ikke får noget at spise og er isoleret ude på øen. Jeg kan jo desværre ikke afsløre, hvor meget jeg tabte mig, men det var sindssygt hårdt.«
