Efter tre måneder som kærester er Rasmus og Anne Sophia nu klar til at tage næste skridt i forholdet.

Rasmus Kamaei Pedersen og hans kæreste, Anne Sophia, har været sammen siden februar, og i april blev de officielt kærester.

Rasmus fandt sammen med kæresten, mens han datede løs i Viafree-programmet 'Wingman'. Da han deltog i 'Love Island', havde han heller ikke just ry for at være loyal hos damerne. Men kæresten Anne Sophia har altså vist sig at være den, der kunne holde på Rasmus, og nu har de to taget næste skridt i forholdet.

De skal nemlig flytte sammen.

Det fremgår af Rasmus' Facebook-profil, hvor han sammen med kæresten søger efter en fælles lejlighed omkring København pr. 1. oktober.

Selv om tre måneder kan synes som kort tid, før man tager forholdet til det næste skridt, så har det været tydeligt på de sociale medier, at Rasmus nyder at bruge tid med sin kæreste så ofte som muligt. Derudover er det heller ikke nemt at få en lejlighed i det københavnske, så mon ikke at parret kan gå og glæde sig til at dele tag lidt endnu.

Herunder kan du se opslaget, hvor Rasmus og kæresten søger lejlighed.

Artiken er lavet i samarbejde med Realityportalen.dk