Philip May lider af ptsd efter sin tid som soldat. Nu har han nået en stor milepæl i sit arbejde med sin psyke.

Den 31-årige realitystjerne er nemlig stoppet til psykolog efter 2,5 år med forskellige psykologiske behandlinger – lige fra søvnterapi til traumeterapi.

Det fortæller han til B.T.

»Tiden var til det. Jeg var klar til at stå på egne ben, og min psykolog og jeg syntes, tiden var moden til det,« forklarer realitystjernen.

»Det selvfølgelig angstprovokerende, når det et eller andet sted var min tryghed. Men jeg har fået så godt styr på mine PTSD-symptomer, at jeg er klar til det.«

Philip May har været udstationeret i Afghanistan og har mistet kammerater i krigen og ikke mindst under en fatal øvelse på Oksbøl Kaserne.

Det forårsagede, at han udviklede posttraumatisk stresslidelse, ofte forkortet ptsd, efter han trådte af som civil i 2010.

Lidelsen gjorde, at Philip May konstant var i højeste alarmberedskab, ofte fik angstanfald og havde daglige mareridt. Han udviklede tilmed et stofmisbrug i forsøget på at flygte fra de grimme minder.

Jonas Rasmussen og Simon Kofoed Christensen som er de to soldater, der mistede livet tilbage i 2010.
Jonas Rasmussen og Simon Kofoed Christensen som er de to soldater, der mistede livet tilbage i 2010. Foto: HOK
Vis mere

Men hans kæreste, realitystjernen Simone Hvenegaard, overbeviste ham om at få professionel hjælp, og det har han så fået en gang om ugen de sidste 2,5 år nu.

Og nu er han nået så langt, at han er klar til at stå på egne ben.

»Det er jo noget, der har sat sig dybt i mig. Jeg har stadig dårlige nætter og lidt undgåelse – ting, der minder mig om de hændelser, jeg har oplevet – jeg stadig arbejder med at få eksponeret. Mine ressourcer bliver hurtigt opbrugt, og jeg bliver hurtigt ramt af stress,« forklarer Philip May om, hvordan han stadig mærker sin psykiske lidelse.

Men han er nu nået til et punkt, hvor han selv kan overkomme symptomerne.

»Jeg håndterer det med en masse værktøjer, som er lidt svære at forklare, men det er egentligt bare en anden måde at tænke på. Jeg vil altid have ptsd, men jeg arbejder på at tackle symptomerne, så jeg kan et så normalt liv, som nu er realistisk,« slutter krigsveteranen.